Rikke Mæng viser højt niveau men misser finale i Kina

on November 21 | in AKTUELT, Nyheder, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Rikke Mæng viser højt niveau men misser finale i Kina

Ved sæsonfinalen i Kina var Rikke Mæng torsdag i aktion på riffel 10 meter, hvor det blev til en 11. plads for danskeren.

Rikke Mæng holdt stabilt niveau gennem hele konkurrencen, og med kun en enkelt serie under 104 (103,9) lød det samlede resultat på 626,1. Det er første gang, at Rikke Mæng deltager ved World Cup-finalen efter at have været med på World Cup-touren siden 2014. Hun kvalificerede sig med en bronzemedalje fra World Cuppen i München i 2018.

En finaleplads i dagens 10 meter havde krævet 627,9, men Rikke Mæng var alligevel godt tilfreds med indsatsen:

– Jeg er rigtig glad for min skydning i dag, det er ikke hver dag man får lov til at stå i en World Cup-finale. Jeg havde lovet mig selv at gå ind og nyde, at jeg stod her, og det gjorde jeg hele vejen igennem, berettet Rikke Mæng fra Putian i Kina.

– 10’erne var desværre ikke dybe nok i dag, men jeg er glad for, at jeg holder mig til min plan hele vejen igennem. I dag var det desværre ikke helt nok men er fortrøstningsfuld frem mod den kommende sæson. Nu glæder jeg mig til vores mixkonkurrence i morgen.

Danskeren er nemlig ikke færdig ved sæsonfinalen. Fredag skyder hun med i den internationale mixed team, hvor der til holdene trækkes lod på tværs af de deltagende dame- og herreskytter. Her danner Rikke Mæng par med østrigske Alexander Schmirl, der i herrernes 10 meter blev nr. 6. Mixed team skydes fredag fra kl. 05.40 med finale kl. 07.40 dansk tid.

Se alle resultater fra World Cup-finalen i Putian her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »