Sæsonens første udtagelsesskydning afholdt ved LF-Open

on December 2 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Sæsonens første udtagelsesskydning afholdt ved LF-Open

I weekenden blev 10-meter-stævnet LF-Open afholdt for 11. gang. Det var samtidig de første to af i alt fire udtagelsesskydninger til EM på 10 meter, der finder sted i Polen i slutningen af februar 2020.

Med mere end 160 skytter fra otte lande var Falster endnu en gang vært for et stort internationalt stævne på dansk jord. Stævnet arrangeres af Tingsted Skytteforening, der holder til i Eskilstrup Hallen.

Der blev over alle tre dage skudt flotte resultater med bl.a. tre danske rekorder på riffel. Fredag satte Stine Nielsen ny damerekord, da hun slog Rikke Mængs tidligere rekord med 0,2, så den nu lyder på 631,4 point. Hos herrerne slog Steffen Olsen sin egen rekord fra 2017 med 1,2, da han på dag to skød 629,6 i indledende. Også søndag blev der sat ny dansk rekord, da Nicklas Kildehøj skød 627,8 og slog herrejuniorrekorden med 1,1 point.

Alle rekorder skal formelt godkendes i aktivitetsudvalget inden de er gældende.

Få overblik over resultaterne fra udtagelsesskydningerne her.

Alle resultater fra LF-Open kan findes her.

Foto: LF-Open

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »