Steffen Olsen vinder EM-medaljer

on June 8 | in AKTUELT, Nyheder, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE, Team Danmark | by | with Comments Off on Steffen Olsen vinder EM-medaljer

EM-riffel 300m blev en stor succes for Steffen Olsen, der vandt både guld og sølv.

Den 2. juni blev det til sølv i 60 liggende og 3. juni til guld i 3×40

 

Om 60 liggende konkurrence fortæller Steffen Olsen:

–  Der var fantastiske forhold på 300m banen i dag, så vi vidste alle at der var en god chance for at det ville blive skudt 600. I den situation er jeg glad for at der er kontrol på udstyret og at jeg kan have tillid til at det virker hver gang. Det var en svær beslutning hjemme fra om jeg skulle deltage i så mange discipliner men medaljen i dag bekræftede at beslutningen var den rigtige. Så vidt jeg husker, så er dette det bedste resultat jeg nogensinde har haft på disciplinen. Jeg er glad og stolt, men også lidt træt nu.

Carsten Brandt var også meget tæt på medalje med en 4. plads på samme point som Rajmond Debevec som vandt bronze. Guld gik til Gernot Rumpler fra Østrig på fine 600 point.

Carsten Brandt fortæller:

–  Grænsen mellem succes og fiasko er hårfin i skydning. For mit vedkommende i dag i form af den utaknemmelige fjerdeplads. Det er anden gang i træk at jeg bliver nr. 4 til EM. I 2019 tabte jeg medaljen med 2 X-tiere. I dag tabte jeg med 3 X-tiere. Og endda med en 9,9 i næstsidste skud. Det er nøjagtig det der gør skydesporten både fascinerende og frustrerende på samme tid. Nu er der for alvor lagt op til revanche til VM næste år. Winners nevet quit and Quitters never win

I 3×40 blev det øverste trin på skamlen til Steffen Olsen og EM-guld med hjem fra Kroatien.

Sportschef Linda Andersson fortæller om den danske guldvinder:

– Efter gårsdagens fine sølv i riffel 300 m 60 skud liggende fulgte Steffen i dag op med guld i riffel 300 m 3*40 skud. Med 396 i knælende, 399 i liggende og 386 i stående vandt han med 1181 point. Det var et point foran gårsdagens vinder Gernot Rumpler fra Østrig samt 2 point foran Andreas Thum også fra Østrig.

 

Stor tak til Lapua som leverer fantastisk ammunition til vores atleter.

 

 

 

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »