Stephanie Grundsøe sætter første nye danske rekord på 60 skud

on January 17 | in Aktuelt, DSkyU, Nyheder, Riffelnyheder | by | with Comments Off on Stephanie Grundsøe sætter første nye danske rekord på 60 skud

Med ændrede ISSF-regler er de danske rekorder for damer og damejuniorer nulstillet ved årsstiftet.

Den første danske rekord efter de nye regler blev sat af riffelskytten Stephanie Grundsøe ved luftstævnet Kisen Open i Norge. Her skød hun imponerende 625,8 point. En rekord som er 1,1 point højere end den danske herrejuniorrekord i samme disciplin, som tilhører Nicklas Kildehøj.

Formand for Skydeudvalget, Paul Erik Sørensen, er begejstret over allerede nu at se så flot et resultat hos damejuniorerne:

– Dette resultat er et meget højt udgangspunkt og overgår jo allerede den tilsvarende rekord for herrejunior, så skiftet fra 40 til 60 skud synes ikke at have haft nogen negativ virkning for kvinderne, tværtimod. Nu glæder jeg mig til at se, hvad damerne kan skyde, og de resultater kommer jo nok også ind om ikke så længe, fortæller Paul Erik Sørensen.

Allerede i den kommende weekend kan der sættes masser af nye danske rekorder på 10 meter, når der fredag til søndag skydes Gundsølille Open.

Læs mere om de nye regler her.

Find alle danske rekorder her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »