Stephanie Grundsøe skyder ved Ungdoms-OL mandag

on October 6 | in AKTUELT, Nyheder, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Stephanie Grundsøe skyder ved Ungdoms-OL mandag

18-årige Stephanie Grundsøe skal mandag repræsentere Danmark ved Ungdoms-OL i den argentinske hovedstad, Buenos Aires.

Stephanie Grundsøe er riffelskytte og skal i konkurrence på 10 meter-distancen.

Til Ungdoms-OL er Stephanie Grundsøe kvalificeret via et wild card, men hun er indehaver af den tredjebedste individuelle score af samtlige deltagere i disciplinen ved Ungdoms-OL.

Ved VM i Changwon i september var Stephanie en del af dameholdet med Rikke Mæng og Stine Nielsen, der overraskende vandt sølv på både 50 meter 60 liggende og 50 meter 3×40.

Derudover har Stephanie Grundsøe en 17. plads ved World Cuppen i München, en ottendeplads fra Junior-EM i Györ og en syvendeplads fra Junior-World Cuppen i Suhl som sine bedste resultater i år.

Der er i alt 12 danske atleter med til Ungdoms-OL, hvor der lørdag er åbningsceremoni. Legene står på i 12 dage. Det er tredje gang i historien, at der afvikles Ungdoms-OL, og Danmark har i alt otte medaljer fra de to tidligere Lege.

Kvalifikationen på 10 meter riffel skydes klokken 14.00 mandag dansk tid, og du kan følge resultaterne live på den officielle OL-side her. Finalen skydes klokken 16.15 dansk tid og kan følges her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »