Stine Nielsen modtager olympisk scholarship fra DIF

on October 12 | in Aktuelt, DIF, Elite, Nyheder | by | with Comments Off on Stine Nielsen modtager olympisk scholarship fra DIF

I kampen for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 får 10 danske atleter hver et olympisk scholarship på cirka 146.000 kroner – en af dem er riffelskytten Stine Nielsen.

Den internationale olympiske komité, IOC, står bag programmet Olympic Solidarity, som blandt andet støtter udvalgte atleter frem mod OL. I forbindelse med de olympiske lege i Tokyo 2020 har Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er nationalolympisk komité i Danmark, fået godkendt IOC-ansøgninger om scholarships til 10 atleter. De kan nu se frem til hver at modtage et rejsestipendiat på USD 5.000, som er øremærket til rejser til OL-kvalificerende konkurrencer, samt et scholarship på USD 500 om måneden, så længe de har mulighed for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 – dog maksimalt i 36 måneder. Hver af de 10 atleter kan samlet set opnå støtte på USD 23.000, hvilket svarer til cirka 146.000 kroner.

Stine Nielsen var naturligvis begejstret over den gode nyhed:

– Jeg er utrolig glad og stolt over at have modtaget et olympisk scholarship. Det er et fantastisk skulderklap at få fra DIF, der tror på mine mål frem mod OL i Tokyo 2020. Det betyder ikke kun meget for mig, men også for alle omkring mig, der støtter mig, fortæller Stine Nielsen, der ikke er i tvivl om, at den økonomiske støtte kommer til at gøre en forskel for hende:

– Med et scholarship i baglommen giver det mig mange muligheder for at kunne forbedre mig – ikke kun som skytte men også som den person jer er uden for skydebanen, og som også spiller en stor rolle, når man er eliteatlet. Det betyder, at jeg kan fokusere på min sport og på min uddannelse.

– Jeg kommer i løbet af min uddannelse til at tage orlov bl.a. i forbindelse med VM næste år, og her kommer støtten fra det olympiske scholarship til at betyde rigtig meget i min hverdag, da VM er det første store skridt mod OL i Tokyo, siger en glad Stine Nielsen.

Udover Stine Nielsen har også atleter fra bl.a. svømning, atletik, bueskydning og cykling fået tildelt et scholarship:

– Vi har sammen med Team Danmark valgt ti atleter, som ikke blot har potentiale til at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020, men som også har mulighed for at blande sig i den sjove ende af tabellen med optimale forberedelser. Vi har derfor tildelt de olympiske scholarships til nogle af de atleter, hvor pengene kommer til at gøre en forskel og i første omgang kan være forskellen på OL-kvalifikation vs. ’ikke-OL-kvalifikation’ og sidenhen forskellen på en midterplacering og en topplacering, siger Morten Rodtwitt, der er OL-chef i DIF.

Stine Nielsen deltog ved OL i både 2012 og 2016.

Læs mere om de olympiske scholarships her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

«