Støt skydesporten: Sektionerne har brug for din hjælp!

on November 20 | in AKTUELT, Nyheder, Støtteforeningen | by | with Comments Off on Støt skydesporten: Sektionerne har brug for din hjælp!

Meget har været i anderledes i 2020, siden coronavirus gjorde sit indtog i foråret. Skydesporten har også været presset, og mange aktiviteter har været sat på pause eller aflyst. Dette har også haft betydning for unionens sektioner, der har måtte flytte, udskyde og aflyse stævner, turneringer og DM’er.

Derfor har sektionerne i år ekstra meget brug for din hjælp, så de i den kommende sæson igen kan afholde aktiviteter for unionens foreninger og medlemmer.

Du kan støtte sektionerne gennem Støtteforeningen, der har til formål at skaffe midler til klubber, sektioner og atleter – på alle niveauer. Du kan selv målrette din støtte, så den går til den sektion eller den atlet, du gerne vil hjælpe. Noget af din støtte kan også gå tilbage til din egen klub, hvis du ønsker det, og ikke mindst er støtten fradragsberettiget.

Støtteforeningen er også særligt presset i 2020, da der generelt har været færre indbetalinger end tidligere:

– Vi nærmer os årets afslutning, og vi må konstatere, at COVID-19 i høj grad har mindsket sektionernes mulighed for indtjening i 2020. Det er derfor nu, mere end nogensinde før, vigtigt, at sektionerne også fremadrettet årligt kan regne med et bidrag fra Støtteforeningen. Hvis det skal kunne lykkes, skal vi modtage gaver fra mere end 100 medlemmer hvert år, også i 2020, forklarer formand John Hansen.

Støtteforeningen kan nemlig kun fortsætte, hvis mere end 100 personer støtter Støtteforeningen årligt. Derfor tæller hvert et beløb og alle bidrag.

Vi er i 2020 stadig langt fra målet, og derfor vil formand John Hansen også gerne opfordre alle, der har mulighed for det, om at støtte sektionerne og Dansk Skytte Union:

– I skrivende stund mangler vi 80 bidrag for at kunne opfylde betingelserne for 2020 og fortsat være godkendt til næste år. Så lad dette være en opfordring til alle om at være med til at støtte sektionerne og anerkende det store arbejde, de påtager sig hver dag året rundt.

Du kan støtte fra 200 kr. og opefter. Læs mere om Støtteforeningen og støt her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »