UDVIKLINGSCENTER NYKØBING SJ.

on October 17 by

Udviklingscenter Nykøbing Sjælland er et supplerende træningstilbud til unge pistolskytter i alderen 13-24 år, der vil øge deres niveau inden for pistolskydning i de olympiske discipliner. Træningen i udviklingscentret er en supplerende træning til den træning, som skytterne får ude i deres klubber. Udviklingscentret er ikke en klub men en mulighed for skytterne for at udvikle deres niveau yderligere gennem øget træningsmængde med dygtige trænere.

Træningen udføres i Nykøbing Sj. Skytteforening, der er en af Danmarks ældste skytteforeninger, som kan dokumenter sin oprindelse tilbage til 1863.

 

Målgruppe
Målgruppen for udviklingscentret er atleter inden for følgende discipliner:

  • 10m – luftpistol (enhåndsfatning)
  • 25m – Cal.22. Sportspistol (enhåndsfatning)
  • 25m – Silhuetpistol (enhåndsfatning)

 

Kontakt
Udviklingscenter Nykøbing Sj. er forankret i Nykøbing Sj. Skytteforening i samarbejde med Dansk Skytte Union. Udviklingscentret holder til på følgende adresse: Egebjergvej 83, 4500 Oddsherred.

Ansvarlig: Forankret i bestyrelse ved bestyrelsesformand Robert Larsen. Kontaktinfo: robertlarsen@gmail.com – tlf: +45 30 32 45 10.

 

Trænere
Robert Larsen: Har trænet unge mennesker i skydning i over 20 år. Har en diplomtræneruddannelse og unionens træner 1-uddannelse.
Lars Jensen: Har også trænet unge mennesker i skydning i over 20 år. Har unionens træner 1-uddannelse i pistol.
John Jensen: Har virket som træner i 3 år. Har unionens træner 1-uddannelse i pistol. Har skudt 30 år på det militære landshold.

 

Værdier
I Udviklingscenter Nykøbing Sj. har vi et værdisæt, som fungerer som rettesnor for vores talentarbejde og som forventningsafstemning mellem miljø, skytter og trænere. Vi tager udgangspunkt i Team Danmark og Dansk Skytte Unions værdisæt, der er baseret på værdierne Helhed, Udvikling, Samarbejde, Engagement og Trivsel (HUSET).

 

Krav til skytter

  1. 2 gange træning om ugen med træner. (skyde træning / mentaltræning)
  2. OL og Unions discipliner vil være de primære mål.
  3. Efter 1 år skal man kunne bestå den fysiske test som er kravet til junior landsholdet.
  4. Fri træning minimum 1 gang om ugen (skyde træning)
  5. Deltage 2 gange om året i kontrol af den fysiske form.
  6. Skrive dagbog (omhandlende træning både fysisk og skyde træning. Dagbogen læses og underskrives af træneren)
  7. Komme med et åbent sind og være modtagelig for de udfordringer som man bliver stillet overfor.
  8. 13-24 år.

Inden optagelse i udviklingscentret, skal skytten, sammen med forældre, til en samtale med de ansvarlige for udviklingscentret. Her skal der laves en forventningsafstemning og underskrives en kontrakt mellem skytten og forældre og udviklingscentret. I kontrakten står der hvilke forventninger udviklingscentret har til skytten, der blandt andet indeholder de ovenstående krav.

Vi forventer at skytter i udviklingscentret træner samlet mellem 8,5 og 13,5 timer på en uge. Dette består af teknisk træning, mental træning, fysisk træning (anaerob og aerob træning) og tørtræning.

Træning i udviklingscentret: 3-5 timer
Træning i egen forening: 3-5 timer
Tørtræning: 1,5 timer
Fysisk træning: 1-2 timer

 

Ansøgning
Ansøgninger sendes løbende til Robert Larsen på robertlarsen@gmail.com.

Comments are closed.