Tidslinje for genåbning af indendørsidrætten

on March 23 | in AKTUELT, Nyheder | by | with Comments Off on Tidslinje for genåbning af indendørsidrætten

Sent mandag aften blev genåbningsplanen for Danmark præsenteret.

Planen for genåbning af indendørsidrætten sker i tre etaper:

Den 21. april
Her åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år uden krav om coronapas. Hvilke sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, er endnu ikke klarlagt. Det skal i den kommende tid forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

Den 6. maj
Her åbnes indendørs idræt for voksne over 18 år med coronapas. Her skal der ligeledes forhandles om, hvilke sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages.

Den 21. maj
Her åbnes med coronapas de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i de forrige faser.

 

Coronapas

I flere dele af genåbningen er der krav om et coronapas. Et coronapas vil i udgangspunktet være digitalt og vil rumme oplysning om:

  • Tidligere påvist smitte med COVID19
  • Negativ PCR-eller lyntest (svaret må max være 72 timer gammelt)
  • Færdigvaccination mod COVID19

 

Find mere info og læs hele rammeaftalen for genåbningen her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »