Torsdagens danske resultater ved VM

on September 6 | in Aktuelt, Nyheder, Pistolnyheder, Talent & Elite | by | with Comments Off on Torsdagens danske resultater ved VM

På VM’s 6. dag var det igen med herrerne i centrum.

På pistol 10 meter skød Frederik Larsen med som eneste dansker. Her blev han nummer 44 med 573 point.

Han fandt undervejs i konkurrencen aldrig ind i flowet med de gode skud:

– Jeg følte mig klar og havde gode prøveskud, men jeg fandt det aldrig rigtigt igen i de gældende.

– Der er små perioder, hvor det kørte godt, men så blev det brudt. Jeg fik aldrig rigtig bygget selvtilliden op, og sådan fortsatte det hele vejen, fortæller Frederik Larsen.

Selvom han ikke ramte dagen, så var pistolskytten godt tilfreds med den måde han arbejdede på banen:

– Hele indstillingen og min indsats er jeg egentlig meget godt tilfreds med, der er ikke ret meget, jeg ville gøre anderledes. Selvfølgelig er der altid et eller andet, man kan gøre bedre, men i det store hele så er jeg tilfreds med den indsats, jeg gjorde, jeg fik bare ikke det ud af det, jeg skulle, lyder det fra Frederik Larsen.

Den forsvarende mester fra Korea, Jongoh Jin, løb med guldet foran russiske Artem Chernousov. Finalen blev afgjort på en shoot off, da de to skytter efter 24 skud begge havde 241,5. Her skød Jin en 10.3’er, mens Chernousov med 9.5 måtte vinke farvel til verdensmestertitlen.

Se alle resultater her.

Helmatch for herrer

På 50 meter-banen var det igen herrernes tur, da de skød elimination på 3×40. Her kom Mikkel Damholt og Steffen Olsen videre til morgendagens kvalifikation. De skød henholdsvis 1165 og 1171.

Desværre kom tredje mand på holdet, Esben Jakobsen, ikke med videre. Med 1162 blev han nummer 38 på første skydehold.

Esben Jakobsen var også skuffet efter konkurrencen:

– Det starter i grunden godt nok med knælende, der var ikke noget at komme efter. Liggende der har jeg nogle sjove skud, men de andre de sidder i midten. I stående der sejler det så godt nok lidt, og der kommer ikke de 10’ere ud af det, som jeg gerne vil have, fortæller Esben Jakobsen og fortsætter:

– Det har ikke været den bedste konkurrence for mit vedkommende, men der er andre, der har gjort det rigtig godt, og det må man tage hatten af for.

– Lige nu er det lidt svært at se, men på et punkt har jeg jo fået noget ud af det. Der er noget, der skal hjem og bearbejdes, lyder det fra riffelskytten.

Se alle resultater her.

Kvalifikationen på 3×40 skydes fredag nat kl. 01.30 dansk tid. Senere fredag skyder også damerne 3×40, når det er tid til deres elimination.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »