Tre OL-finalister samlet til Copenhagen Grand Prix

on June 16 | in Elite, Flugtnyheder, Nyheder | by | with Comments Off on Tre OL-finalister samlet til Copenhagen Grand Prix

Denne weekend er Københavns Flugtskytte Klub (KFK) vært for Copenhagen Grand Prix i skeet, hvor tre ud af de seks finalister fra sidste års OL i Rio er til start.

De tre OL-finalister er den svenske sølvvinder Marcus Svensson og landsmanden Stefan Nilsson samt KFK’s egen Jesper Hansen. Det er kun to uger siden, at Jesper Hansen satte ny dansk rekord med 125 ud af 125 duer ved Scandinavia Open i Jetsmark.

Jesper Hansen er netop udtaget til EM i Baku. Det samme er Mikkel Petersen, Emil Petersen, Johan Birklykke og Alexander Karlsen. De er alle blandt de 72 skytter, der deltager ved weekendens stævne på KFK.

Der skydes 75 duer lørdag og 50 duer søndag. Begge dage med start kl. 9.00. Finalerne afvikles søndag fra kl. 15.30.

Alle interesserede er velkomne til at overvære stævnet. Adressen er Selinevej 9, 2300 København S.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »