FITASC logo

Udelukkelse af skytter

on September 3 | in DSkyU, FLUGTNYHEDER, Flugtsektionen, Nyheder | by | with Comments Off on Udelukkelse af skytter

FITASC har i en årrække kæmpet mod at andre organisationer i stigende omfang afvikler FITASC-discipliner uden at have tilladelse eller aftale herom. Emnet har været berørt ved FITASC’s generalforsamling helt tilbage i 2012 og nu senest i Mankato i juli måned, hvor bestyrelsen fremsatte et konkret forslag til behandling om mulig udelukkelse af skytter. Forslaget blev vedtaget med 133 af 138 mulige stemmer.

”Enhver skytte, i hvilken som helst egenskab, der deltager i en konkurrence arrangeret i regi af en national eller international organisation som ikke er godkendt af FITASC i discipliner som FITASC ejer alle rettigheder til (Compak Sporting , Universal Trench , Helice , Sporting , Combined Games eller enhver anden disciplin, der er optaget af FITASC) eller enhver anden disciplin er optaget af FITASC , hvad enten de er identiske, lignende eller hvis regler ville have været samme uden justeringer vil blive udelukket midlertidigt i op til een sæson (kan øges til 5 år i tilfælde af gentagelsestilfælde) ved mesterskaber organiseret i regi af FITASC.”

Det har foreløbig fået den effekt, at ICTSF har opgivet en FITASC-relateret skydning som opvarmningsskydning til deres VM i Sydafrika til oktober måned.

Reglen vil henset til det sene tidspunkt på året for vedtagelse, først træde i kraft pr. 1. januar 2016 i Danmark. Det betyder, at skytter, der efter denne dato deltager i andre organisationers tilbud, der er omfattet af FITASC’s beslutning, ikke kan deltage i DSkyU’s åbne stævner arrangeret af medlemsforeninger eller DM’er.

Med venlig hilsen,
John Hansen, DSkyU formand

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »