Verdens bedste flugtskytter samlet i Lonato

on July 4 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Verdens bedste flugtskytter samlet i Lonato

ISSF-VM i flugt er i fuld gang i Lonato i Italien, hvor også tre danske skytter er med. Trapkonkurrencerne er allerede afgjort, og fredag er det så tid til at få gang i skeet.

Her deltager skeetskytterne Jesper Hansen, Emil Petersen og Johan Birklykke, som det danske hold. Emil Petersen og Jesper Hansen kommer med gode resultater fra sidste uges European Games, hvor Emil Petersen blev nr. 4 i sin første internationale seniorfinale, mens Jesper Hansen sluttede som nr. 10 – en enkelt due fra shoot off om finaleplads.

Sportschef Linda Andersson har da også gode forhåbninger for holdet:

– Vi kommer lige fra et European Games, hvor både Emil Petersen og Jesper Hansen leveret god skydning, og så har vi også Johan Birklykke med – han har også skudt flot i denne sæson.

– VM er selvfølgelig et af årets højdepunkter, og som altid er vi her for at kæmpe med om finalepladser og medaljer, så det bliver spændende at følge holdet de næste par dage, fortæller Linda Andersson.

De indledende runder starter fredag og fortsætter lørdag, hvor det hele skal afgøres i finalen, der er programsat til lørdag eftermiddag kl. 16.52.

Det danske hold består af:

Jesper Hansen, Københavns Flugtskytte Klub
Emil Petersen, Jetsmark Sogns Jagtforening
Johan Birklykke, Jetsmark Sogns Jagtforening

Programmet for de danske skytter:

5. juli – Skeet herrer kvalifikation dag 1
6. juli – Skeet herrer kvalifikation dag 2
6. juli – Skeet herrer finale

616 atleter fra 86 lande er med ved VM i Lonato. Alle resultater kan følges her.

Herrernes finale kan desuden ses via ISSF’s livestream eller på Eurosport fra kl. 17.40.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »