VM i skeet uden danske topplaceringer

on July 6 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on VM i skeet uden danske topplaceringer

Jesper Hansen blev bedste dansker ved VM i skeet, da han sluttede som nr. 26.

De danske resultater:

26. Jesper Hansen – 25-22-23-25-25 – 120
40. Emil Petersen – 25-22-24-25-23 – 119
74. Johan Birklykke – 23-25-23-22-22 – 115

Jesper Hansen var naturligvis ikke tilfreds med resultatet men måtte også indse, at et langt European Games havde tæret på kræfterne:

– Ja efter en noget sløj første dag, fik jeg da vendt det her på dag to. Men jeg tror vist, at jeg læner sig op af noget sommerferie, for jeg føler mig virkelig slidt op efter den lange tur til Minsk. Så nu starter et nyt kapitel om 14 dage, hvor jeg har mange ting, jeg gerne vil hjem og træne på og forbedre. Nu gider jeg ikke side på tribunen og kigge på finaler mere, nu vil jeg selv være i dem, siger Jesper Hansen.

Også Johan Birklykke var efter konkurrencen motiveret for at komme hjem og arbejde på træningsbanen:

– Resultatet levede ikke op til min mål for denne konkurrence, men heldigvis kan jeg tage mange positive ting med hjem, som skal optimeres yderligere inden næste udfordring. Derudover er jeg fuld af mod og lysten til at præstere er i top – til trods for jeg sidder her med et sløvt resultat, fortæller Johan Birklykke.

Emil Petersen kunne ligesom Jesper Hansen stadig mærke Minsk i kroppen, men han fortæller også, hvordan holdet blev udfordret på andre parametre under dette mesterskab:

– Denne konkurrence har ikke været nem. Næsten alt, der kunne gå galt, gik galt. Dårlige dommere, forsinkelser i stort set samtlige runder b.la. grundet nedbrud på banerne. Men overordnet set kan jeg ikke være alt for utilfreds med resultatet. Jeg kommer direkte fra European Games, der virkelig har taget på kræfterne, og jeg har ingen mulighed haft for at lade op mentalt eller træne for den sags skyld. Derfor er 119 ok taget omstændighederne i betragtning, og resultat kunne da også have været bedre, hvis ikke det havde været for en 22 og 23’er runde, fortæller Emil Petersen

De svære forhold på banen var også noget sportschef Linda Andersson noterede sig i Italien, og hun var bestemt ikke tilfreds med det, hun så fra arrangørernes side:

– Det her er det mest useriøse VM, jeg nogensinde været til, og ISSF kommer helt sikkert til at modtage et langt brev fra mig, fortæller Linda Andersson og uddyber:

– Det var alt lige fra træninger, der blev forsinket, til duer der ikke var indstillet ordentligt på en bane og udelukkende italienske dommere, der kun kan trap. Det er ikke i orden, for vores atleter træner benhårdt for at vinde en medalje ved VM, og så er der slet ikke styr på noget som helst. Ved dette VM har atleterne haft vidt forskellige forudsætninger for at præstere, og det er ikke okay.

– Men når det så er sagt, så har Jesper, Emil og Johan virkelig håndteret udfordringen godt og hele tiden fokuseret på næste lerdue, selvom det var udfordrende duer, som vi var oppe imod. Så det skal de virkelig have stor ros for, siger Linda Andersson.

Samlet blev det danske hold nr. 14 i holdkonkurrencen.

Alle resultater kan ses her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »