Torben Grimmel

Bronze til Grimmel

on April 12 | in Nyheder, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Bronze til Grimmel

Torben Grimmel (Skytteklubben DSB/ASF Århus) skød bronzemedaljen hjem ved World Cuppen i Changwon, da riffelherrernes 50m 60 skud liggende blev afviklet i nat, dansk tid.

I finalen kæmpede Torben en intens kamp mod Hakman Kim, der havde hjemmebanepublikummet med sig. Først på det 17. skud, da Torben blev noteret for 9,6 point, skete der en udvikling som gjorde, at Torben endte på 3. pladsen med i alt 186,4 point. Dermed missede Torben lige præcis en af de to OL-nationspladser, der var på spil i konkurrencen.

Torben: Jeg er super glad for min bronzemedalje!
Jeg er godt tilfreds med dagens resultat og ikke mindst super glad for min bronzemedalje! Selvfølgelig er det ærgerligt, at det ikke rakte til en nationsplads, men det kan jeg ærgre mig over i morgen. I dag er jeg bare glad for at have været på podiet igen, efter længere tids medaljetørke, udtalte Torben.

Emmons suveræn
Den 3-dobbelte Olympiske medaljevinder, Matthew Emmons, USA, var suveræn i både kvalifikationen og i finalen. Han vandt guldet med 2 point foran Kim.

Steffen Olsen (Kolding Skytteforening) placerede sig med 619,8 point som nr. 24 i feltet.

Resultater riffel 50m 60 skud liggende herrer
1. Matthew Emmons, USA: 632,0 / 208,3
2. Hakman Kim, KOR: 623,5 / 206,6
3. Torben Grimmel, DEN: 623,2 / 186,4
Øvrige danske placeringer
24. Steffen Olsen: 619,8

Se alle resultater >

Se finalen i riffel 50m 60 skud liggende herrer >

Foto: ISSF

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »