SKYDESPORTEN I DANMARK
Konkurrence og udvikling siden 1913
Konkurrence og udvikling siden 1913
Sekretariatet er lukket for personlig betjening fra fredag den 20. december til og med onsdag den 1. januar 2025.
Vi er tilbage ved telefonen igen fra torsdag den 2. januar kl. 10:00
Glædelig jul og godt nytår,
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Telefon: 7026 7029 / Mail: info@skytteunion.dk
Læs om lokationerne til næste års DM-uge!
Som en tidlig julegave kan Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) nu løfte sløret for de spektakulære kulisser skydedisciplinerne under DM-ugen 2025 i Aalborg benytter. Aalborg Flugtskydningsforening afholder DM Trap kvalifikation og finalen samt kvalifikation i Skeet og Nordisk Trap på foreningens baner. Mens FINALERNE på Skeet og Nordisk Trap afholdes inde på Honnørkajen foran det smukke Musikkens Hus, hvor publikum vil kunne komme tæt på Danmarks (og nogle af verdens bedste) skytter. DR TV har allerede tilkendegivet at de meget gerne vil vise finalen fra den olympiske skeet disciplin på live tv!
Både kvalifikation og finaler på 10m luftriffel og luftpistol vil finde sted i den ikoniske ”Nordkraft” bygning i Aalborg centrum. En lokation som emmer af historik og hvor 10m disciplinerne kan få noget nær samme eksponering som ved DM-ugen 2024.
Glæd jer, og følg endelig med her på kanalen, hvor vi langsomt vil løfte sløret for hvis flere discipliner kommer til, hvilke spændende tiltag og nye events der kommer -og ikke mindst hvornår vi kan se vores yndlingssport på direkte TV.
...Allerede nu skal du sætte X i kalenderen den 27-29 Juni 2025 hvor Danmarks største sportsfest starter i Aalborg...
Tusind tak til alle vores samarbejdspartnere (Danmarks Idrætsforbund, Aalborg Flugtskydningsforening og Aalborg Skyttekreds) og komiteerne i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) - Sammen for en stærkere skydesport!
I den kommende tid vil vi præsentere jer for medarbejderne i sekretariatet hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
I den blå bog kan I læse om, hvad den enkelte medarbejder har af arbejdsopgaver og hvad de især godt kan lide ved at arbejde for skydesporten.
I denne uge skal I tage godt imod vores projektmedarbejder Sarah!
Sarah, projektmedarbejder
Kort beskrivelse af Sarahs arbejdsopgaver:
Sarah arbejder primært med ShootAthlon, strategisporet 'en grønnere skydesport' og vores sociale kanaler. Sarah har været ansat hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) siden foråret 2023. Sarah går dog på barsel snart og kommer tilbage til kontoret i starten af 2026.
Hvad bruger du din fritid på?
Jeg bruger størstedelen af min fritid sammen med min familie og venner.
Hvad synes du det bedste er, ved at arbejde for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)?
Jeg får lov til at være en del af udviklingen i dansk skydesport. Det er altid spændende at se, hvad der rør sig ude i foreningerne. Derudover har jeg nogle gode kollegaer, som gør det hyggeligt at være på arbejde.
Har du en fun fact eller en anekdote omkring skydesport?
Jeg havde aldrig prøvet at skyde med et våben før jeg startede i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), indtil videre har jeg prøvet at skyde med riffel kaliber 22, pistol, fripistol, pumpgun og winchester riffel. Jeg skyder godt, men rammer skidt - øver stadig :)
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Snart sænker julefreden sig, og et begivenhedsrigt år går på hæld.
Vi vil gerne sige tak til alle jer i skytteforeningerne, der hver dag holder gang i fællesskaberne og åbner dørene for nye medlemmer. Og tak til vores mange gode samarbejdspartnere og støtter, som gør det muligt at skabe resultater for skydesporten i hele Danmark.
2024 har været et år, hvor fællesskabet er vokset. Medlemstallet er steget, og vi nærmer os nu 32.000 medlemmer i skytteforeningerne. Særligt glædeligt er det, at flere unge voksne og flere kvinder har fundet vej til skydebanerne. Skydesporten er nemlig en sport for alle – uanset alder, køn eller baggrund.
Vi har i det forgangne år også sat retningen for fremtiden. På årsmødet i april lagde vi grundstenene til en ny strategi, der skal styrke skydesportens rolle i samfundet, skabe endnu bedre miljøer for børn og unge og give plads til talenterne, der kan føre sporten frem. Skydesporten står stærkt, og vi bygger videre på vores stolte traditioner.
Året har også mindet os om, hvad skydesporten kan betyde for den enkelte. Fra imponerende indsatser til DM-ugen i Herning og OL i Paris til de små, men livsændrende oplevelser i hverdagen. Emma Steensen er én af dem, der i Avisen Danmark den 7. maj fortæller om at hun har fundet ro og glæde gennem skydesporten. For hende er det ikke bare en sport – det er en måde at finde fokus og balance i livet på.
Når vi ser tilbage på 2024, ser vi således en sport, der samler mennesker, skaber glæde og styrker fællesskaber.
Vi glæder os til et nyt år fyldt med flere gode oplevelser, endnu flere medlemmer og endnu flere fortællinger om, hvad skydesporten kan.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle!
Venlige hilsner fra alle i bestyrelsen og sekretariatet i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
På årsmøde i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) lørdag den 5. april 2025 i Idrættens Hus uddeles der vanen tro æresbevisninger. Du kan påvirke, hvem der får en æresbevisning.
Derfor! Har du en god kanddiat kan du indstille til de følgende æresbevisninger:
Se reglerne for indstilling til de enkelte æresbevisninger her...
Du sender din indstilling til info@skytteunion.dk senest den 1. februar 2025.
Du kan se hvem der tidligere har modtaget æresbevisninger her...
I Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) arbejder vi for én samlet skydesport. Vi arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige vilkår for alle, der elsker og dyrker skydesport. Det inkluderer stærke, men samtidig smidige godkendelses- og sikkerhedsvilkår for al skydesport.
Det løfter vi bedst i tråd med det velkendte motto: "En for alle og alle for en."
Dansk Sportsskytte Forbund har imidlertid ansøgt Justitsministeriet om selvstændig godkendelse som hovedorganisation i våbenbekendtgørelsen for IPSC-interesserede skytter og skytteforeninger. Vi anerkender naturligvis alle frivillige og initiativrige kræfter inden for sport og idræt, der ønsker at arbejde for udvikling. Men når det gælder skydesport, står vi over for helt særlige udfordringer i forhold til samfundets accept af adgang til våben.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) mener derfor, at Dansk Sportsskytte Forbund skyder forbi skiven med ønsket om at repræsentere og varetage egne særinteresser. Derfor har vi – sammen med Parasport Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) – afgivet et klart høringssvar til Justitsministeriet, hvor vi ikke kan anbefale, at Dansk Sportsskytte Forbund optages som selvstændig hovedorganisation i våbenbekendtgørelsen.
Først og fremmest fordi vi op til 2009 havde en lang kamp med myndighederne om at få godkendt IPSC som en tilladt skydedisciplin i Danmark. Det lykkedes med en placering af IPSC-disciplinerne i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), som dermed blev en del af idrættens hovedorganisation, Danmarks Idrætsforbund.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) ønsker at sikre, at IPSC-sporten – og dynamisk sportsskydning i det hele taget – fortsat kan være en del af den tilladte skydesport i Danmark og de sportslige fællesskaber i landets skytteforeninger.
Sammen med Danmarks Idrætsforbund og Parasport Danmark – og med støtte fra Dansk Militært Idrætsforbund – har vi derfor afgivet et høringssvar, hvor vi opfordrer til, at dynamisk sportsskydning fortsat er en integreret del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) baseret på følgende:
For det andet lytter vi til vores medlemsforeninger, som ikke ønsker flere hovedorganisationer inden for skydesporten – de ser faktisk helst kun én. De ønsker at få mest muligt ud af deres kontingent ved kun at betale til én samlet organisation med mindst mulig administration, højst mulige sikkerhed og de bedst mulige sportslige vilkår.
Vores reform af skydesporten i 2022 var et stort skridt i den retning. Den betød, at vi – regionale forbund og aktivitetsforbund – nu er samlet i én enhed: Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). Dermed er hver enkelt skytteforening nu direkte medlem med direkte indflydelse på unionens arbejde. Vi har også aktivitetskomitéer, der varetager særlige discipliner og interesser – ISSF riffelskydning, ISSF pistolskydning, flugtskydning, sortkrudtskydning, westernskydning og dynamisk sportsskydning.
Dette er et stærkt demokrati med solide fællesskaber, baseret på både vores fællesnævner – skydesporten – og de særlige discipliner, vores hjerter brænder for. Her kan Aktivitetskomiteen for Dynamisk Sportsskydning fint varetage de sportslige interesser, som er knyttet til IPSC-disciplinerne.
Vi håber, at dynamisk sportsskydning forbliver en del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). IPSC-sporten og skytteforeningerne har brug for fællesskabet og forankringen i Danmarks Idrætsforbund – og vi har brug for dynamisk sportsskydning til at hjælpe med at samle al skydesport i én stærk landsorganisation.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er stolte over at afsløre at DM-ugen 2025 i Aalborg bliver endnu større og endnu vildere end i 2024.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) sætter scenen med deltagelse af de individuelle Danmarks Mesterskaber i følgende fede discipliner:
...og mon ikke der kan nå at komme flere til inden uge 26 hvor Danmarks største sportsfest starter i Aalborg...
Glæd jer, og følg endelig med her på kanalen, hvor vi langsomt vil løfte sløret for hvilke spektakulære lokationer, spændende tiltag og nye events -og ikke mindst hvornår vi kan se vores yndlingssport på direkte TV.
Tusind tak til alle vores samarbejdspartnere (Danmarks Idræts Forbund, Aalborg Flugtskydningsforening og Aalborg Skyttekreds) og komiteerne i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Sammen for en stærkere skydesport!
Er du riffelskytte imellem 16-20 år og har du ambitioner om at blive en del af Team 2032?
Så er vi glade for at vi hermed kan offentliggøre hvordan man kommer i betragtning til Team 2032 i riffel.
Team 2032 er Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s træningstilbud til unge riffelskytter der brænder for skydning, har en tydelig ambition om at dygtiggøre sig og ønsker at være en del af et motiverende træningsfællesskab der har til formål er at udvikle talenter, der har potentiale til at deltage i OL 2032 og fremtidige OL.
For at komme i betragtning til Team 2032 skal du deltage følgende to dage ved vurderingsstævnerne:
Trehøje Vurderingsstævne 19/1 2025
og
Denmark Open Air 15/2 2025
Udfra vurderingsstævnerne vil den sportslige ledelse inviteret relevante atleter til to prøvetræninger sammen med den etablerede Team 2032 gruppe. Prøvetræningen vil bestå af med træning og personlige samtaler. På baggrund af ovenstående vurderingsstævner og prøvetræningerne vil den sportslige ledelse vurdere og udtage nye atleter til det eksisterende Team 2032.
Du kan læse hele invitationen til Team 2032 her
Så er landsholdsmanualerne for Skeet 2025 landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på Skeet disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2025 indeholder de nationale vurderingsstævner, hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne
Dertil er der informationer om hvordan man kan blive en del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s træningsgrupper (Team 2032, Udviklingsgruppen og Elitegruppen).
Ved spørgsmål eller lign tag fat i den sportlig ledelse:
Udviklingskonsulent: Jarl Venneberg Jakobsen, tlf 24992053, jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig: Ulrik Gerstorf Sørensen, tlf 24909401, ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
Så er landsholdsmanualerne for Olympisk Trap 2025 landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på Trap disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2025 indeholder de nationale vurderingsstævner, hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne
Dertil er der informationer om hvordan man kan blive en del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s træningsgrupper (Team 2032, Udviklingsgruppen og Elitegruppen) samt et unikt tilbud for Trap skydning: Ligalandshold.
Ved spørgsmål eller lign tag fat i den sportlig ledelse:
Udviklingskonsulent: Jarl Venneberg Jakobsen, tlf 24992053, jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig: Ulrik Gerstorf Sørensen, tlf 24909401, ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
I sidste uge løb to træningssamlinger af stablen på Fyn og i Jylland i Særslev og i Pjedsted Skytteforening.
Fokus har været at træne med atleter fra de forskellige foreninger og samtidigt også at have fokus på trænerens rolle.
Både atleter og atleternes forældre var til stede og der var en positiv stemning.
Med fokus på samarbejde, motivation og læring er målet at skabe en inspirerende ramme for både atleter, trænere og forældre.
Landstræner for riffelskydning Leif Steiner Roland udtaler følgende om samlingerne:
"Som landstrener har jeg nå värt ute i 3 olike talentsenter og skal ha mitt 4 besök i dag. Dette er et led i en röd tråd for å få til et samarbeid fra landshold og ned til klubbnivå. Noen atleter har jeg mött ettersom de er også med i team 2032 eller utviklingsgruppen, men jeg er glad for å se at der finnes mange andre talenter ute i skyde-Danmark. Jeg syns også det er hyggelig å komme ut å kunne bidra med kunnskap som kan gjöre atleterne bedre. Enten det er tips til selve atleten eller til trenerne. Det er fantastisk med gode utvekslinger og diskusjoner."
På generalforsamlingen i ISSF (International Shooting Sport Federation) blev der i weekenden truffet flere beslutninger, der markerer en vigtig milepæl for skydesportens udvikling. De vedtagne ændringer fokuserer på at styrke governance, bæredygtighed og inklusion i sporten og understreger ISSF’s ambition om at sikre en moderne og ansvarlig organisation.
Balndt de vigtigste vedtagelser var der blandt andet:
✅ E-sports, E-games and Technological Innovations Committee:
En ny komité skal fokusere på e-sport, e-games og teknologisk innovation. Formålet er at sikre, at skydesporten følger med den teknologiske udvikling og udnytter mulighederne for at tiltrække nye målgrupper og forblive relevant i en digital tidsalder.
✅ Sustainability Committee:
Rollen og ansvaret for ISSF’s Sustainability Committee er blevet præciseret i de opdaterede vedtægter. Fokus er på, hvordan sporten kan bidrage til bæredygtighed og støtte globale mål for ansvarlig udvikling.
✅ Integrity, Ethics and Safeguarding Unit:
Der er etableret en uafhængig enhed, som skal håndtere spørgsmål om integritet, etik og tryghed i sporten. Denne enhed vil sikre, at ISSF lever op til internationale standarder for god governance og sætter transparens og ansvarlighed i centrum.
✅ Kønsneutrale betegnelser:
ISSF har opdateret sine vedtægter for at inkludere kønsneutralt sprog, hvilket fremmer inklusion og understreger, at skydesporten er for alle.
✅ Stærkere adskillelse mellem politisk og administrativ ledelse:
En klarere opdeling mellem ISSF’s politiske og administrative funktioner er blevet implementeret for at styrke organisationens governance og sikre en mere professionel og effektiv ledelse.
Bred opbakning fra deltagerlandene
Med over 80% opbakning fra de deltagende nationer blev ændringerne vedtaget med stor tilslutning, hvilket afspejler en stærk global enighed om at arbejde for en mere moderne og ansvarlig skydesport.
Fremtidens skydesport
Disse tiltag er små skridt, men de er nødvendige for at sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling. ISSF’s fokus på e-sport, bæredygtighed, etik og inklusion er afgørende for, at sporten fortsat kan tiltrække udøvere og engagere sig med samfundet på en positiv måde.
I Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) arbejder vi allerede aktivt med flere af disse områder, herunder bæredygtighed, etik og udviklingen af nye aktiviteter og konkurrenceformater med laservåben. Vi ser frem til at bidrage til implementeringen af ISSF’s beslutninger og styrke samspillet med ISSF og den globale skydesport, så vi sammen kan vi sikre, at sporten forbliver relevant og engagerende for fremtidige generationer – både i Danmark og på verdensplan.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er stolte over at kunne fortælle, at Jane Mønster er blevet genvalgt som medlem af riffelkomiteen i The International Shooting Sport Federation (ISSF). Genvalget fandt sted i forbindelse med ISSF’s generalforsamling, hvor skydesportens globale ledere samledes for at drøfte sportens fremtid.
Jane Mønster har i sin tid i komiteen arbejdet dedikeret med at styrke udviklingen af riffeldisciplinen på internationalt plan. Hendes genvalg er en stor anerkendelse af hendes viden, erfaring og engagement i sporten.
Formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) og vicepræsident i ISSF, John Hansen, udtaler:
- Vi er utrolig glade og stolte over, at vores internationale politiske arbejde for at sikre Jane Mønsters plads i riffelkomiteen er lykkedes. Hendes genvalg er ikke kun en stor sejr for dansk skydesport, men også for den internationale udvikling af riffelsporten", og fortsætter:
"Som vicepræsident i ISSF har jeg kunnet følge Janes arbejde på tæt hold, og hendes indsats er en uvurderlig styrke for komiteen. Hendes viden og erfaring er med til at sikre, at Danmark fortsat har en stærk stemme i de beslutninger, der former fremtiden for skydesporten."
Hvad laver riffelkomiteen?
Riffelkomiteen i ISSF spiller en vigtig rolle i at rådgive og støtte organisationens arbejde med regler, konkurrencer og udvikling af riffelsporten. Komiteens opgaver omfatter blandt andet:
Medlemmer af komiteen vælges på baggrund af deres erfaring og ekspertise, og de skal agere uafhængigt og udelukkende i ISSF’s interesse. Samtidig skal komiteens medlemmer arbejde tæt sammen med andre komiteer og organisationens ledelse for at sikre en helhedsorienteret udvikling af sporten.
ISSF og komiteernes arbejde
ISSF har flere komiteer, herunder riffelkomiteen, der består af syv medlemmer. Disse komiteer fungerer som rådgivende organer, der bidrager til udvikling af skydesporten globalt. Jane Mønsters genvalg betyder, at Danmark fortsat har en stærk stemme i dette vigtige arbejde.
Tillykke til Jane!
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) ønsker Jane Mønster stort tillykke med genvalget. Det er en velfortjent anerkendelse af hendes store arbejde for sporten. Vi glæder os til at følge hendes indsats i de kommende år og ser frem til, hvordan hendes engagement og kompetencer vil fortsætte med at styrke riffelsporten både herhjemme og ude i verden.
I den kommende tid vil vi præsentere jer for medarbejderne i sekretariatet hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
I den blå bog kan I læse om, hvad den enkelte medarbejder har af arbejdsopgaver og hvad de især godt kan lide ved at arbejde for skydesporten.
I denne uge skal I tage godt imod vores to medarbejdere Christina og Naia!
(Venstre: Christina, Højre: Naia)
Kort beskrivelse af Christinas arbejdsopgaver:
Christina er den medarbejder som har været ansat hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) i længst tid (16 år), hvilket gør at hun er den vi alle går til med diverse spørgsmål, Christinas faste opgaver lander i områderne: SKV, internt regnskab, medlemsregistrering, lønadministration, forsikringer.
Hvad bruger du din fritid på?
Når jeg ikke agerer blæksprutte hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), kan du finde mig bag boksepuden eller på yogamåtten, eller sammen med familie og venner.
Hvad synes du det bedste er, ved at arbejde for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)?
Der sker noget forskelligt hver dag, der er variation i mine opgaver og jeg får lov til at tale med mange forskellige dele af skydesporten. Derudover har vi et hyggeligt arbejdsmiljø på kontoret, hvor især kage er meget velkomment.
Har du en fun fact eller en anekdote omkring skydesport?
Jeg har prøvet de fleste våben og discipliner igennem min tid hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), jeg vil dog beskrive mig selv som virkelig dårlig til at skyde. Men jeg synes dog at det sjoveste, men også det sværeste våben jeg har skudt med, er haglgevær.
Kort beskrivelse af Naias arbejdsopgaver
Naia er deltidsansat på 18 timer og hendes primære ansvar er at varetage medlemsservice og -administration. Primært når det gælder sagsbehandlingsopgaver inden for våbenregistrering (SKV) i samspillet mellem forening og politi, besvarelse af mails og telefoner, samt andet administrativt.
Hvad bruger du din fritid på?
Noget med et telt som spejderleder, på en hjemmebygget båd der stadig mangler det sidste ”touch” for at være færdigbygget, og på en gård fra 1726, der bestemt også trænger til opmærksomhed, for stadig at stå.
Hvad synes du det bedste er, ved at arbejde for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)?
Jeg synes det er fedt at servicere vors medlemmer og få tingene til at glide på SKV-området. Det er en fornøjelse at hjælpe skytterne med at få deres tilladelser.
Har du en fun fact eller en anekdote omkring skydesport?
Vidste du at de amerikanske spejdere (BSA – Boy´s Scout of America) har duelighedstegn der indbefatter skydning, og at Winchester har produceret en kal. 22 Eagle Scout riffel med indgraverede spejdermotiver?
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) siger tillykke med at have gennemført ESC Coaches Development Level 1 i Tallin i weekenden.
I weekenden blev der afviklet kursus i Tallin med fokus på blandt andet trænergerning og træningsmetoder.
Der var i alt fire trænere afsted fra Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). Her i blandt Sys Hansen, som har følgende at berette om weekendens aktiviteter:
Sys fortæller:
"Vi var fire trænere på kurset i Tallinn, ESC Coaches Development Level 1, 2 på pistol og 2 på riffel, og i alt var der trænere fra 12 forskellige nationer, hvilket skaber en unik mulighed for kulturel udveksling og læring.
Kurset fokuserer på nye måder at tænke på inden for trænergerningen, herunder innovative træningsmetoder og strategier.
Vi fik redskaber til at planlægge effektive træningssessioner til udvikling af vores skytter optimalt.”
De fire trænere er trænere på henholdsvis udviklingslandsholdet på pistol, udviklingscenter Aarhus og Talentcenter Øst under Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
Kurset giver trænerne mulighed for personlig udvikling og for at give vores atleter endnu bedre vilkår under deres sessions fremadrettet.
Så er landsholdsmanualerne for 2025 for 10m luftpistol landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på 10m disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2025 indeholder de nationale vurderingsstævner, hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne
Dertil er der informationer om hvordan man kan blive en del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s træningsgrupper (Team 2032, Udviklingsgruppen og Elitegruppen). Bemærk at informationerne omkring træningsgrupperne bliver opdateret pr 31/12 2024, så de tilpasses Team Danmarks nye støttekoncept.
Ved spørgsmål eller lign tag fat i den sportlig ledelse:
Udviklingskonsulent: Jarl Venneberg Jakobsen, tlf 24992053, jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig: Ulrik Gerstorf Sørensen, tlf 24909401, ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
Så er landsholdsmanualerne for 2025 for 10m luftriffel landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på 10m disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2025 indeholder de nationale vurderingsstævner, hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne
Dertil er der informationer om hvordan man kan blive en del af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s træningsgrupper (Team 2032, Udviklingsgruppen og Elitegruppen). Bemærk at informationerne omkring træningsgrupperne bliver opdateret pr 31/12 2024, så de tilpasses Team Danmarks nye støttekoncept.
Ved spørgsmål eller lign tag fat i den sportlig ledelse:
Udviklingskonsulent: Jarl Venneberg Jakobsen, tlf 24992053, jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig: Ulrik Gerstorf Sørensen, tlf 24909401, ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
Jens Møllenberg træder ud af bestyrelsen i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Bestyrelsen i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) må informere om, at Jens Møllenberg har valgt at træde ud af bestyrelsen af personlige årsager.
Jens har gennem sin tid i bestyrelsen været en drivkraft i udviklingen af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) til en tidssvarende organisation for skydesporten i Danmark, og hans dedikation og indsats har haft stor betydning for vores sport.
Vi vil gerne takke Jens for hans engagement og værdifulde bidrag, og vi ser frem til fortsat at møde ham i mange andre sammenhænge fremover.
På bestyrelsens vegne
John Hansen, formand
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Ballerup Skytteforening og Ballerup Kommune har i dag (1/11-2024) underskrevet en 4-årig partnerskabsaftale, der skal tegne det fortsatte samarbejdet for Talentcenter Øst.
Essensen af aftalen er at fremme vilkårene for talentudviklingsmiljøer på højeste internationale niveau i dansk skydesport.
Ud over at Borgmester Jesper Würtzen sammen med Ballerup Skytteforenings formand Bent Kruse og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) gav hånd på det 4-årige samarbejde, gik snakken også på yderligere samarbejde, som forhåbentlig kan udmønte sig i noget spændende i den kommende tid.
Justitsministeriet har udsendt følgende pressemeddelelse d. 29. oktober 2024:
"Som led i bandepakke IV har justitsminister Peter Hummelgaard bedt politiet om at igangsætte en landsdækkende frit lejde-aktion for at få ulovlige våben væk fra gaden. Hvis man er i besiddelse af ulovlige våben, kan man derfor i hele november 2024 aflevere dem anonymt og straffrit til politiet.
Med ”Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark” blev det bl.a. besluttet at gennemføre en landsdækkende frit lejde-aktion for aflevering af ulovlige våben til politiet. Formålet er at nedbringe mængden af ulovlige våben i omløb og derved mindske risikoen for, at våbnene falder i hænderne på kriminelle bander. Det kan f.eks. være skydevåben, knive og håndgranater.
Justitsminister Peter Hummelgaard har på den baggrund udsendt en cirkulæreskrivelse (link) til politiet og anklagemyndigheden om, at der ikke skal rejses tiltale mod personer, der i perioden fra den 1. november 2024 til og med den 30. november 2024 frivilligt afleverer ulovlige våben.
Under frit lejde-aktionen kan man anonymt aflevere alle former for ulovlige våben, herunder ulovlige knive, våbendele, ulovlig ammunition samt eksplosivstoffer, til politiet på en af de lokaliteter, der af politiet er meddelt offentligheden, uden at risikere straf for erhvervelse eller besiddelse af våbnene.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. Med bandepakken har vi blandt andet skærpet straffen for ulovlig besiddelse af kniv og fordoblet strafferammen for våbenlagre. Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.”
Baggrund
Frit lejde-aktioner kan være et effektivt middel til at mindske risikoen for kriminalitet og andre farlige situationer med våben, der kan koste liv.
Tilsvarende frit lejde-aktioner i 2009, 2013 og 2017 har således resulteret i, at tusindvis af ulovlige våben er blevet overdraget til politiet. I 2009 blev der i alt indleveret 8.085 skydevåben, i 2013 blev der indleveret 13.481 skydevåben, og i 2017 var udbyttet på 12.379 skydevåben. Der blev herudover indleveret tusindvis af andre ulovlige genstande, herunder granater, sprængstoffer, ammunition og blankvåben.
Udbyttet fra frit lejde-aktionerne kommer ikke nødvendigvis fra personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøerne, men når der samlet set bliver færre ulovlige våben rundt om i landet, bliver det sværere for kriminelle grupperinger at anskaffe sig våben."
Læs hvor du kan indlevere våben og få svar på eventuelle spørgsmål her...
Læs cirkulærbeskrivelsen fra Justitsministeriet her...