SKYDESPORTEN I DANMARK
Konkurrence og udvikling siden 1913
Konkurrence og udvikling siden 1913
Danmark stiller med et stærkt og spændende hold ved EM i 10 meter luftriffel, som afholdes i Jeveran, Armenien, i perioden 27. februar - 5. marts.
Følgende skytter er udtaget til mesterskabet: Rikke Mæng, Anna Skade Nielsen og Rikke Bertelsen.
Skytten Stephanie Grundsøe har meddelt, at hun ikke er tilgængelige i perioden for mesterskabet og er derfor ikke indgået i udtagelsesrunden.
EM samler Europas bedste luftriffelskytter, og mesterskabet bliver en vigtig international opgave for de tre danske udøvere, som skal konkurrere på højeste niveau i 10 meter luftriffel.
Den praktiske planlægning er i gang, herunder rejse og ophold, og holdet vil i dagene op til konkurrencerne gennemføre de nødvendige forberedelser på stedet i Jerevan ledsaget af landstræner Leif Steiner Rolland og træner Klavs Jørn Christensen .
Vi ønsker Rikke Mæng, Anna Nielsen og Rikke Bertelsen held og lykke ved EM og ser frem til at følge deres præstationer i Armenien.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) søger en udviklingskonsulent, der får en central rolle i at være med til at styrke sammenhængen i dansk skydesport – fra det frivillige foreningsliv til talentmiljøer og landsholdsarbejde.
Stillingen er hovedsageligt forankret i vores Strategispor 3: Talentmiljøer for næste generation og har fokus på at sikre kvalitet, progression og en tydelig rød tråd i talentudviklingen på tværs af discipliner og niveauer. Udviklingskonsulenten vil arbejde tæt sammen med foreninger, talentmiljøer, aktivitetskomiteer samt øvrige ansatte i skydesportens sekretariat i Idrættens Hus i Brøndby.
Vi søger en fagligt stærk profil med forståelse for både foreningsliv og talentudvikling, som trives i samspillet mellem frivillige og professionelle miljøer.
👉 Læs hele stillingsopslaget her
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
At skabe et stærkt og bæredygtigt elitesportsmiljø handler ikke kun om resultater på banen. Det gælder om at styrke de rammer, der skaber toppræstationer. Derfor samler Danmarks Atletkomité og Dansk Skytte Union landsholdsatleterne til en workshop den 29. januar i forbindelse med landsholdssamlingen for riffel.
Et unikt indblik
Danmarks Atletkomité gennemfører i den kommende periode en række atletworkshops på tværs af dansk eliteidræt. Som ét af 27 udvalgte forbund er Dansk Skytte Union inviteret til et genbesøg for at indsamle atleternes perspektiver på elitesportsmiljøet. Skytternes erfaringer giver et unikt indblik i, hvordan forbundene bedst understøtter toppræstationer – både sportsligt og socialt.
Denne samling har særligt fokus på dialog, erfaringer og strategiske indsigter. Formålet er at forbedre indsatsen på tværs af discipliner og sikre, at både sportslige, mentale og sociale faktorer understøtter udøvernes udvikling frem mod de store mesterskaber.
Danmarks Atletkomité var senest på besøg i 2023, hvor komitéen mødte forbundets atleter og introducerede arbejdet med atletrepræsentation og -rettigheder.
Hvad er det gode elitesportsmiljø?
Under workshoppen taler deltagerne sammen i et faciliteret fokusgruppeformat. I 45-60 minutter tager atleternes samtale udgangspunkt i temaet ”Hvad er det gode elitesportsmiljø?”. For at understøtte refleksion, anonymitet hos atleterne samt sikre en systematisk indsamling af inputs anvendes det interaktive præsentationsprogram Mentimeter.
Workshoppen faciliteres af Danmarks Atletkomités projektleder, Line Krægpøth, og samler skytter på tværs af discipliner med udgangspunkt i Team Danmarks eliteatleter og bruttogrupper. Der er primært fokus på seniorskytter.
Danmarks Atletkomité ønsker især at høre fra Dansk Skytte Unions landholdsatleter, fordi skydesporten er en sportsgren, hvor mentale faktorer spiller en afgørende rolle for præstation på højeste niveau. Atleternes erfaringer vurderes derfor som særligt vigtige for at nuancere den samlede viden om eliteidrættens vilkår på tværs af sportsgrene.
Bidrage og udvikle sammen
Dette er atleternes mulighed for at bidrage aktivt til Danmarks Atletkomité som samlende talerør og samtidig bringe ny, brugbar information til specialforbundets arbejde med dets landsholdsskytter.
Eliteansvarlig i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Ulrik Gerstorf Sørensen, ser stor værdi i workshoppen:
“Vi er glade for det øgede fokus på at skabe de bedst mulige rammer for vores udøvere. Samtidig er det en rigtig god lejlighed til at samle vores skytter på tværs af de olympiske discipliner – som en del af forberedelsen frem mod de store mesterskaber.”
Mange tror, at Skydesportens Dag og forbundets årsmødet kun er for bestyrelsesrepræsentanter fra vores ca. 350 skytteforeninger.
Men intet kunne være mere forkert.
Årsmødet i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er åbent for alle medlemmer af vores medlemsforeninger samt repræsentanter for medlemsskolerne.
Det er en dag, hvor hele skydesportens fællesskab samles.
✨ Derfor skal du være med:
Selvom det kun er foreningernes stemmeberettigede, der kan tage ordet og stemme på årsmødet, gør din deltagelse en forskel.
Det er nemlig her, vi mødes, deler viden og styrker fællesskabet på tværs af hele skydesporten.
📅 Sæt kryds i kalenderen: Skydesportens Dag – 18. april 2026
📍 Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
📝 Tilmelding åbner snart – mere information følger her på siden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende dag med fællesskab, fejring og indblik i skydesportens mange facetter.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) ønsker alle skytter, klubber og samarbejdspartnere et rigtig godt nytår og ser med stor forventning frem mod en ny og spændende sæson i 2026.
I den forbindelse kan vi nu offentliggøre gruppeinddelingen af skytter for den kommende sæson. Inddelingen omfatter følgende grupper: Elitegruppen, Bruttogruppen, Transitionsgruppen og Juniorgruppen.
Gruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af de aktuelle sportslige resultater, udviklingspotentiale samt skytternes målsætninger frem mod sæson 2026. Formålet med gruppeinddelingen er blandt andet at sikre den sportslige udvikling, tydeliggøre forventninger og skabe klare rammer for struktur, prioriteringer, støtte og anvendelse af ressourcer.
Uanset gruppe er ambitionen den samme: at skabe de bedst mulige forudsætninger for den enkelte skyttes fortsatte udvikling – både sportsligt og professionelt.
Den officielle navneliste over skytter i de respektive grupper fremgår nedenfor.
Gruppeinddeling 2026 – Officiel navneliste (med disciplin)
Elitegruppen:
• Anna Betty Skade Nielsen (Riffel)
• Emil Kjeldgaard Petersen (Skeet)
• Jesper Hansen (Skeet)
• Rikke Mæng Ibsen (Riffel)
• Stephanie Laura Scurrah Grundsøe (Riffel).
Bruttogruppen:
• Anne Bakke Nielsen (Riffel)
• Bertil Petersen (Trap)
• Betina Petersen (Riffel)
• Frederik Mast (Skeet)
• Helle Bertelsen (Riffel)
• Jakob Jensen (Trap)
• Jens-Ulrik Ladekjær-Mikkelsen (Riffel)
• Kasper Svanholm Rosenbeck Rasmussen (Skeet)
• Katrine Christensen (Riffel)
• Marcus Errebo (Pistol)
• Maria Graversen (Riffel)
• Martin Bergstrøm (Trap)
• Matias Ligaard (Riffel)
• Rikke Bertelsen (Riffel)
• Sif Gorm Hansen (Pistol)
• Torben Ranthe (Trap).
Transitionsgruppen:
• Andreas Nygaard Kragbæk (Skeet)
• Anna Pedersen (Riffel)
• Emil Mark Andersen Strandgaard (Pistol)
• Johannes Nissen Markvardsen (Pistol)
• Louise Rasmussen (Pistol)
• Maja Petersen (Riffel)
• Michelle Leth Wehage (Pistol)
• Sylvester Svendsen (Riffel)
Juniorgruppen:
• Annabelle Borved (Riffel)
• Benedikte Nissen Markvardsen (Pistol)
• Christoffer Bech (Skeet)
• Christoffer Jensen (Riffel)
• Ella Lindberg Hermansen (Pistol)
• Freya Kofoed (Riffel)
• Jacob Elgin Steenfeldt (Pistol)
• Lars Krog (Pistol)
• Liane Filtenborg (Riffel)
• Liva Rasmussen (Pistol)
• Maiken Bergholt (Pistol)
• Mads Sørensen (Pistol)
• Mathias Rosendal Andersen (Skeet)
• Malik Lindhart (Riffel)
• Mikkeline Christensen (Riffel)
• Storm Frantzen (Riffel)
• Victor Bech (Trap)
Yderligere information om rettigheder, forpligtelser, aktiviteter og forventninger knyttet til de enkelte grupper kan findes i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmarks) Sportsmanual 2026, som er tilgængelig på hjemmesiden: Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s Sportsmanual 2026.pdf
Afslutningsvis vil vi gerne sige tak for et rigtig godt år med afvikling af særdeles gode nationale og internationale stævner, som har været medvirkende til de flotte internationale sportslige resultater, der er opnået i 2025. En meget stor tak for den store indsats og det engagement, som de frivillige hjælpere, trænere, nøglepersoner og skytterne har udvist. Det er en fornøjelse at følge udviklingen, og vi ser frem til samarbejdet i 2026.
Godt nytår!
Med venlig hilsen,
Jarl og Ulrik
I starten af 2026 åbner Dansk Skytte Union for iagttagelse til Juniorgruppe Team 2032. Det sker gennem to målrettede events, som giver ambitiøse unge skytter og deres trænere mulighed for at få indsigt i Team 2032, træne sammen med holdet og blive set i et struktureret trænings- og udviklingsmiljø.
Iagttagelsen foregår via to selvstændige, men sammenhængende events:
Dato: 31. januar 2026
Tid: kl. 12.00–18.00*
Sted: BPI, Pjedstedvej 33A, 7000 Fredericia
Gren(e): 10m riffel
Omkostning: Gratis
Tilmelding: "Se hvordan Team 2032 træner". Aspirantsamling til Team 2032.
Her inviteres interesserede skytter til at komme og træne sammen med Team 2032 – eller blot observere, hvordan træningen er struktureret. Man kan deltage aktivt i Team 2032’s træningsprogram eller få indblik i holdets hverdag, træningsformer og krav. For skytter, der overvejer et fremtidigt optag på Team 2032, er dette en oplagt mulighed for at se konceptet an.
50m-skytter opfordres også til at deltage og vise deres færdigheder i den stående disciplin.
Dato: 7. februar 2026
Tid: kl. 9.00–17.00*
Sted: Skytternes Hus, Gøteborg Allé 7G, 8200 Aarhus
Gren(e): 10m riffel og 50m 3x20
Omkostning: 250 kr. (inkl. forplejning m.m.)
Tilmelding: Iagttagelses samling for Aspiranter til Team 2032
Denne endagssamling er målrettet aspiranter til Team 2032. Her vil landstræner Leif Steinar Rolland have fuldt fokus på deltagerne gennem træning, iagttagelse og feedback. Sammen med Josefine Lauersen vil han udtage skytter til Team 2032’s hold for sæsonen 2026–2027 – blandt andet på baggrund af denne samling.
Formålet med de to events er:
at give skytterne indsigt i, hvordan der arbejdes i Team 2032
at skabe et udviklingsmiljø med fokus på teknik, træning og læring
at give landstrænere mulighed for at iagttage skytter, som på sigt kan være relevante for Team 2032
Deltagelse i samlingerne er ikke ensbetydende med udtagelse, men indgår som en del af det samlede vurderingsgrundlag sammen med konkurrenceresultater, træningsindsats og dialog med dagligtrænere.
Samlingerne henvender sig til skytter, som:
typisk er mellem 16 og 21 år
skyder 10m luftriffel og/eller 50m riffel i tre positioner
har ambitioner om langsigtet talent- og eliteudvikling
er motiverede for at indgå i et fællesskab med klare forventninger
er åbne for feedback og udvikling
Vi ser meget gerne, at skytternes daglige trænere deltager sammen med dem.
Team 2032 er et udviklingsfællesskab for ambitiøse unge skytter, der arbejder målrettet mod fremtidens junior- og seniorlandshold. I vurderingen af skytterne indgår både sportsligt niveau, engagement, læringsparathed og evnen til at indgå aktivt i fællesskabet.
Arbejdet i Team 2032 bygger på følgende fælles værdier:
Målrettethed – vi arbejder for at blive bedre
Fællesskab – vi løfter hinanden
Ordentlighed – respekt og ansvarlighed
Nysgerrighed – lysten til at lære og udvikle sig
Der lægges vægt på fremmøde, engagement og aktiv deltagelse – både på skydebanen og i fællesskabet omkring samlingerne.
Begge events kræver tilmelding:
"Se hvordan Team 2032 træner". Aspirantsamling til Team 2032.
Iagttagelses samling for Aspiranter til Team 2032
Det endelige program og yderligere praktiske oplysninger fremsendes efter tilmelding.
Medbring eget skydeudstyr – og gerne din træner. *Der kan forekomme justeringer i programmet afhængigt af antal tilmeldte m.m.
Spørgsmål:
📞 24 99 20 53 (Jarl)
✉️ jvj@skytteunion.dk
Vi ser frem til to inspirerende samlinger og til at møde næste generation af Team 2032-skytter.
Landsholdet udtaget til U18 EM og Junior EM i 10 m skydning
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har udtaget landsholdene, der skal repræsentere Danmark ved U18 Europamesterskabet og Junior Europamesterskabet i 10 m skydning, som afholdes i februar i Burgas, Bulgarien.
U18 EM – 10 m luftriffel
U18-landsholdet i 10 m luftriffel består af Storm Franzen (Kolding Bramdrup Skytteforening) og Kathrine Janner (Viborg Skytteforening).
Storm Franzen er udtaget på baggrund af stærke og stabile resultater ved sæsonens vurderingskonkurrencer, herunder DM 2025 (622,1), Klippan (623,1), Trehøje Open (621,0) og RIAC (619,4).
Kathrine Janner har ligeledes leveret overbevisende præstationer i vurderingskonkurrencerne, og den sportslige ledelse ser udtagelsen som et naturligt næste skridt efter hendes lovende internationale debut ved Youth League sidste år.
U18 EM er et relativt nyt mesterskab med et anderledes konkurrenceformat, som den sportslige ledelse vurderer som et særligt godt match til de to udtagne skytter. Begge skytter skal deltage i EM-konkurrencen (40 skud) samt ESC SOLO- og DUET-events.
Som træner og holdleder deltager Alexander Helleskov, der har stor erfaring med udvikling af unge eliteskytter.
Junior EM – 10 m luftpistol
Danmark stiller med to skytter i 10 m luftpistol ved Junior EM: Sif Gorm Hansen (Nyborg Skytteforening) og Ella Hermann (Skyttelauget Kgs. Lyngby).
Sif Gorm Hansen har haft en imponerende 2025-sæson og afsluttede året med et resultat på 564 ved stævnet i Klippan.
Ella Hermann deltager som RPO-skytte (Ranking Points Only) med fokus på at opbygge international erfaring og styrke sit langsigtede udviklingsforløb.
Udviklingslandstræner for pistol, Marcus Errebo, udtaler:
“Sif er i en meget flot udvikling, blandt andet dokumenteret gennem stærke resultater på det militære landshold i den seneste sæson. Junior EM er et naturligt næste skridt. Ella er en lovende skytte med et tydeligt langsigtet perspektiv, og deltagelsen ved EM vil give værdifuld international erfaring.”
Marcus Errebo deltager som træner og holdleder for pistolskytterne.
Junior EM – 10 m luftriffel
Til Junior EM i 10 m luftriffel er Mikkeline Vibe Christensen (BPI), Liane Filtenborg (Kolding Bramdrup Skytteforening) og Matias Ligaard (Trehøje Skytteforening) udtaget.
Mikkeline Christensen og Liane Filtenborg har begge præsteret på et højt og stabilt niveau gennem vurderingsstævnerne. Mikkeline har opnået resultater på 622,6 (Klippan) og 622,7 (RIAC), mens Liane har leveret en toppræstation på 623,7 ved Klippan.
Matias Ligaard er udtaget på trods af, at tekniske ændringer har påvirket de kortsigtede resultater:
“Matias har gennemgået tekniske justeringer, som har haft indflydelse på de seneste resultater, men med hans præstationshistorik og store udviklingspotentiale er udtagelsen et naturligt valg,” udtaler riffellandstræner Leif Steinar Rolland.
Leif Steinar Rolland uddyber:
“Jeg ser et stort potentiale i alle fem udtagne riffelskytter og glæder mig til at følge deres fortsatte udvikling gennem øget international erfaring.”
Leif Steinar Rolland fungerer ligeledes som træner og holdleder for riffelskytterne ved mesterskabet.
Fakta
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) ønsker de udtagne skytter, deres trænere og foreninger stort tillykke med udtagelsen og held og lykke ved mesterskaberne.
Kan du skyde 10m luftriffel stående og er du født mellem 2008 og 2012, så er
deltagelse i European Youth League 2026 måske noget for dig.
European Youth League skydes som en hold konkurrence bestående af to
drenge og to piger. Og man skyder head to head mod en skytte fra en anden
nation og der gives point til de vunde kampe så det er flest vunde kampe der
afgør hvilken nation der vinder.
Hvis du har interesse kan du læse mere HER og husk at udtagelsen til holdet sker på baggrund af Denmark Open Air som du kan tilmelde dig HER
Sådan støtter du dansk skydesport, vores foreninger, aktivitetskomiteer, forbund eller gruppen af eliteudøvere. Dit bidrag går 100 procent til aktiviteterne, du ønsker at hjælpe. Det kræver bare, at du tilmelder dig senest den 30. december 2025. I Ballerup Skytteforening er formand, Bent Kruse fortaler, for at flere benytter sig af Støtteforeningen.
Skydesportens Støtteforening indsamler midler til de almennyttige aktiviteter i hele Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). Støtteforeningen er en hjælpende hånd til f.eks. stævner, udviklingsarbejde eller udstyr. Alle kan hjælpe til, lige meget om du er aktiv i sporten eller ej.
Der er kun én regel: At du skal nå at tilmelde dig før den 30. december 2025. Hvis du gør det, er du medlem i hele 2026. Det koster 249kr at tilmelde sig; derefter er det helt op til dig selv, om du har lyst til at støtte med mere, og hvor dine penge skal gøre en forskel.
I Ballerup Skytteforening er der cirka 350 medlemmer, der dyrker mange discipliner, heriblandt riffel og pistol, både i DGI- og Dansk Skytte Union-regi. Her har de stor glæde af Støtteforeningen og de økonomiske bidrag, der bliver mulige for skytterne.
”Støtteforeningens medlemmer bestemmer selvfølgelig selv, hvem de vil støtte. Hvis de støtter Ballerup Skytteforening, så har vi en aftale om, at det kan anvendes til betaling af kontingent, køb af udstyr, patroner mv. og til indskud og transport til stævner,” fortæller formand Bent Kruse.
Bent Kruse understreger, at Ballerup Skytteforening ikke får økonomisk udbytte af bidragene, men at det hjælper den enkelte skytte. Det kræver lidt ekstra arbejde fra sekretariatets side, men det er en vigtig tjans.
”Vi ser det som en administrativ opgave, vi gerne påtager os, for at hjælpe skytterne økonomisk,” udtaler han.
Hvis du bidrager til Skydesportens Støtteforening, er din støtte, udover medlemskabet på 249kr, fradragsberettiget. Alt du skal gøre, er at oplyse dit CPR-nummer ved indbetaling, og så kan du trække det fra i skat. Du skal blot være opmærksom på, at denne regel kun gælder, hvis du støtter med mindre end 19.000 kr.
Alle, der har lyst, kan blive medlem af Skydesportens Støtteforening. Det er en stor fordel, ifølge Bent Kruse.
”Det er en ordning, der er nem at indbetale til, og der kan i øvrigt også indbetales af andre end medlemmet selv.”
Formanden for Ballerup Skytteforening peger på det administrative arbejde og et generelt manglende kendskab til Skydesportens Støtteforening som årsagerne til, at flere skytteforeninger ikke benytter sig af ordningen.
Bent Kruse ønsker at bibeholde Støtteforeningen, især på grund af de skytter, for hvem den giver et pænt økonomisk bidrag.
”Vi er glade for ordningen, og vi bruger den i stigende omfang år for år. Jeg kan da kun opfordre andre til at gøre det samme,” fortæller han.
Vil du gerne blive klogere på Skydesportens Støtteforening, hvordan du tilmelder dig, og hvem du kan støtte? Så klik HER.
Måske er du allerede godt informeret. I så fald kan du tilmelde dig HER!
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) kan nu præsentere sportsmanualen, kalendere og udtagelsesmanualer for sæson 2026 – alt samlet ét sted og klar til brug.
Sportsmanualen sætter retningen for landshold og talentarbejde i de olympiske discipliner og indeholder bl.a. gruppeinddelinger, udtagelsesprocedurer og oversigt over centrale aktiviteter.
Derudover finder du opdaterede kalendere for pistol, riffel, skeet og OL-Trap samt udtagelsesmanualer for alle de olympiske discipliner.
Du kan læse det hele her: Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) | Talent-og-elite-Landsholdsmanualer
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ulrik Gerstorf – ugs@skytteunion.dk – 24 90 94 01
Jarl Venneberg Jakobsen – jvj@skytteunion.dk – 24 99 20 53
Danmark leverede stærke præstationer ved VM 2025 i Cairo, hvor især 50 meter liggende markerede sig som et højdepunkt. Her skød Betina Petersen sig til en flot bronzemedalje – et stærkt individuelt resultat i et benhårdt internationalt felt. Samlet viste mesterskabet, at Danmark både henter medaljer og står solidt i bredden på tværs af discipliner.
Her er et overblik over de danske præstationer ved VM 2025 i Cairo.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er stolte over af at Rikke Mæng Ibsen er blandt de første fem nominerede til prisen Årets Sportsnavn 2025, som hvert år uddeles af DIF og Team Danmark.
En fuldt fortjent anerkendelse efter et helt fantastisk år, hvor hun bl.a. har vundet EM-guld, World Cup-sølv og ligger som nr. 3 på verdensranglisten. Rikke fortsætter med at levere resultater i absolut verdensklasse, og vi er enormt stolte af hendes udvikling, dedikation og fightervilje.
Tag en ungdomsuddannelse med plads til din sport!
Drømmer du om at tage en gymnasial uddannelse, samtidig med at du udvikler dig som atlet?
Som en del af Team Danmarks ordning kan du kombinere din sport med en stx-, hhx- eller htx-uddannelse, hvor der tages særligt hensyn til træning, konkurrencer og rejser.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) anbefaler, at alle talenter og eliteskytter, som står over for at vælge ungdomsuddannelse, undersøger mulighederne gennem Team Danmarks samarbejdsskoler.
Her får du de bedste rammer for både faglig og sportslig udvikling – og et stærkt fællesskab med andre idrætsudøvere, der brænder for at nå toppen.
👉 Læs mere om Team Danmarks gymnasiale uddannelsestilbud her:
teamdanmark.dk/til-atleter/uddannelse/gymnasial-ungdomsuddannelse
Eller tag fat i Jarl Venneberg Jakobsen, jvj@skytteunion.dk, 24992053
Så er landsholdsmanualerne for 2026 for 10m luftpistol landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om, hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på 10m disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2026 indeholder vurderingsstævner, samlinger for landsholdet samt hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne samt en samlet kalender for aktiviteterne.
Bemærk vurderingskravene fra VM 2025 først bliver opdateret i slutningen af november.
Ved spørgsmål eller lignende tag fat i den sportslige ledelse:
Udviklingskonsulent, Jarl Venneberg Jakobsen
Tlf.: 24 99 20 53
Mail: jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig, Ulrik Gerstorf Sørensen
Tlf.: 24 90 94 01
Mail: ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
Udviklingslandstræner, Marcus Errebo
Mail: marcus.errebo@gmail.com
Så er landsholdsmanualerne for 2026 for 10m luftriffel landet. I landsholdsmanualerne finder du informationer om, hvordan du kan skyde dig på det danske landshold på 10m disciplinen.
Landsholdsmanualerne for 2026 indeholder vurderingsstævner, samlinger for landsholdet samt hvilke landsholdskonkurrencer der prioriteres og hvad vurderingskravene er til disse. Her finder du landsholdsmanualerne samt en samlet kalender for aktiviteterne.
Bemærk vurderingskravene fra VM 2025 først bliver opdateret i slutningen af november.
Ved spørgsmål eller lignende tag fat i den sportligledelse:
Udviklingskonsulent, Jarl Venneberg Jakobsen
Tlf.: 24 99 20 53
Mail: jvj@skytteunion.dk
Eliteansvarlig, Ulrik Gerstorf Sørensen
Tlf.: 24 90 94 01
Mail: ulrik.gerstorf@skytteunion.dk
Udviklingslandstræner, Marcus Errebo
Mail: marcus.errebo@gmail.com
Kulturpasset åbnede i den forgangene uge. Unge danskere udenfor job eller uddannelse har søgt om et digitalt betalingskort de kan bruge på aktiviteter i kultur-, forenings- og idrætslivet.
De unge med et kulturpas kan bruge 1.000 kr. årligt i 2025 og 2026, det vil sige 2000 kroner i alt, på fælleskabsskabende aktiviteter, som er godkendt til kulturpasset.
Pengene kan f.eks. bruges på kontingenter i skytteforeningerne eller billetter til jeres events og stævner.
Dansk Kulturliv og Danmarks Idrætsforbund (DIF) og har til opgave at identificere de unge, uddele kulturpasset og understøtte, at de bruger det.
Dette er en unik mulighed for at tiltrække nye, unge medlemmer til skydesportens foreninger.
Læs Kulturministeriets pressemeddelse HER.
Læs mere om hvordan i bliver kulturpasaktører!
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er stolte over at byde Josefine Østergaard Laursen velkommen ind i trænerteamet for Team 2032
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) styrker talentudviklingen med ansættelsen af Josefine Østergaard Laursen som ny medtræner i Team 2032. Projektet, der ledes af landstræner Leif Steinar Rolland, samler unge riffelskytter (16–21 år) med OL 2032 som det langsigtede pejlemærke.
“Vi er meget glade for at kunne byde Josefine velkommen som en del af trænerteamet,” siger Jarl Venneberg Jakobsen, udviklingskonsulent i Dansk Skytte Union. “Team 2032 har på kort tid vist sig så populært, at vi har brug for flere trænere omkring de unge atleter. Med Josefine får vi tilført både kompetencer og energi – og en træner der har en stor værktøjskasse i forhold til pædagogik og kommunikation.
Landstræner og cheftræner for Team 2032, Leif Steinar Rolland, glæder sig til samarbejdet:
“Jeg er rigtig glad for at få Josefine med på holdet omkring Team 2032. Hun har en værdifuld baggrund som eliteskytte og en stærk motivation for at udvikle unge atleter. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med hende om at skabe de bedste rammer for vores talenter.”
Josefine Østergaard Laursen har selv en baggrund som eliteskytte og var en del af juniorlandsholdet i perioden 2016–2021 samt udviklingsgruppen frem til 2023. Hun har gennemført DIF Træner 1 og 2 i 2025 og har i dag stærke kompetencer inden for både teknisk og mental træning.
“Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Team 2032,” siger Josefine Østergaard Laursen. “Jeg ved fra min egen tid som skytte, hvad det kræver at balancere sport, uddannelse og hverdag. Mit fokus er at skabe et motiverende og lærende træningsmiljø, hvor vi både udvikler det sportslige og det menneskelige, og jeg ser frem til samarbejdet med Leif og resten af teamet.”
Om Team 2032
Team 2032 er et udviklingsprojekt under Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). Projektet samler unge talenter mellem 16 og 21 år til 6–8 årlige samlinger samt udvalgte nationale og internationale stævner. På kort tid har projektet tiltrukket mange talenter, og Dansk Skytte Union arbejder derfor målrettet på at udvide trænerteamet for at sikre de bedste rammer for udvikling frem mod internationalt topniveau – og måske OL 2032.
—
Kontakt for presse:
Jarl Venneberg Jakobsen
Udviklingskonsulent, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Tlf.: +45 24 99 20 53 · E-mail: jarl.jakobsen@skytteunion.dk
Det danske landshold i riffelskydning 50 m 3x20 er nu udtaget til det kommende ISSF verdensmesterskab i riffel og pistol - den 6. til 18. november i Kairo.
Ved de netop afholdte danske mesterskaber blev der leveret en række flotte præstationer, og det er særligt positivt at se, at også unge, lovende skytter markerede sig blandt medaljetagerne. Det lover godt for fremtiden og vidner om et stærkt udviklingspotentiale i dansk riffelskydning.
Vi kan med glæde meddele, at Stephanie Grundsøe og Rikke Mæng Ibsen er udtaget til VM i OL-disciplinen 3-position 50 m riffel. Begge skytter har solid international erfaring fra tidligere mesterskaber. Rikke har i år allerede markeret sig stærkt med en sejr ved EM samt en medalje ved World Cup, og Stephanie har flere gange vist sit høje niveau på den internationale scene. Udtagelsen afspejler en faglig vurdering af, hvem der netop nu har vist sig klar til at konkurrere i verdenseliten.
Vi glæder os til at se vores stærke skytter i aktion ved VM i Kairo, hvor også Peter Lyck (target sprint) og Anna Nielsen (10 meter luft) er udtaget.
For yderlige information: Ulrik Gerstorf Sørensen , Eliteansvarlig, +45 24909401 / ugs@skytteunion.dk
25 danske skytter hentede medaljeregn hjem fra Tjekkiet.
Danmark var stærkt repræsenteret, da Europamesterskabet i westernskydning 2025 blev afholdt den 7.-12. juli i Znojmo, Tjekkiet.
Med otte guld-, syv sølv- og fem bronzemedaljer vendte de danske deltagere hjem med et imponerende resultat i bagagen. Danske westernskytter har gennem flere år markeret sig på den internationale scene, og dette års EM var ingen undtagelse.
Massere af succes på tværs af mange konkurrencer
Stævnet begyndte med Plainsman-konkurrencen, hvor der blev løbet mere end normalt. Det var ikke noget problem for de danske deltagere, der var i topform, og kom hjem med to medaljer.
Dernæst fulgte Wild Bunch, en intens disciplin med seks stages og hele 225 skud pr. deltager, alt sammen på én dag. Her blev det til to guldmedaljer i Speed samt en imponerende 1. plads i Overall Lady til en af de danske deltagere.
I Long Range viste danskerne endnu en gang deres styrke og kunne tage hjem med to sølv- og én bronzemedalje. Flere danske skytter deltog i den prestigefyldte Main Match, som bestod af 12 forskellige stages på tre dage.
Der blev også konkurreret i Team Match, og her stillede flere danske hold op. Nogle hold var danske, andre var i samarbejde med skytter fra andre lande. Her sejrede Captain Wildbeard sammen med to tyske skytter, og de vandt hele Team Match.
Det var ikke kun på skydebanen, at danskerne imponerede. Slim Dane sikrede sig en flot 1. plads i kategorien Military i den traditionsrige Dress Contest.
Udfordrende stages og omskifteligt vejr
Vejret bød på lidt af hver: Regn den ene dag og hedebølge den anden forhindrede ikke de danske skytter i at levere flotte præstationer. Selv helt nye deltagere placerede sig stærkt, heriblandt Nick Junior, som i klassen Buckaroo sikrede sig en velfortjent 1. plads.
Westernskydning er en udendørs disciplin, og derfor kan vejret blive en ekstra udfordring for skytterne. Regn kan for eksempel gøre våbnet glat og tvinge skytten til at sætte farten ned af hensyn til sikkerheden.
Efter stævnet blev der talt om, at sværhedsgraden havde været højere end normalt, men det stoppede ikke danskerne. Hele tre danske skytter gennemførte en clean match, altså uden fejl på nogen af de 12 stages. ”Flere stages var længere, og det var nogle anderledes skydesekvenser sammenlignet med EM sidste år,” uddyber Maja ”Bloody Mary” Ladow.
Ordbog i Westernskydning
Stage: En stage er banen, hvor skytterne konkurrerer.
Alias: Du får tildelt et alias af dine medskytter. Det er et navn og en identitet, du tager på, når du er til stævner.
Buckaroo/Buckarette: En alderskategori for de yngste skytter under 13 år.
Main Match: Hovedkonkurrencen til et stævne, og derfor også konkurrencen, flest skytter deltager i. Her skyder man flere stages over flere dage. Skytterne skyder bl.a. med revolver, riffel og haglgevær.
Top-16 Shoot Off: De henholdsvis 16 bedste mænd og kvinder fra Main Match konkurrerer i et udskilningsløb. Du skyder imod én skytte ad gangen, indtil vinderen står tilbage.
Plainsman: En konkurrence udelukkende med forladervåben. Du skyder med forladerevolver og enkeltskudsgevær. Her står du op til 200 meter fra målet.
Wild Bunch: En konkurrence inspireret af filmen The Wild Bunch fra 1969. Her bruger skytterne halvautomatisk 1911-pistol, pumpgun og riffel. Det går hurtigere end Plainsman, og der skydes 24 meter fra målet.
Long Range: En stående eller siddende konkurrence 150-200 meter fra målet. Hvis alle skytter rammer alle mål, kåres vinderen på tid.
Team Match: En stafet på tid. Et hold består af tre skytter, der tilsammen skyder både haglgevær, riffel og revolver.
Dress Contest: En udklædningskonkurrence. Skytten med det bedste og mest tidskorrekte kostume vinder.
Dansk Europamester
I den afsluttende Top 16 shoot-off havde Danmark hele tre skytter med: Thumbbuster Tom i mændenes række samt Miss Angel og Bloody Mary blandt kvinderne.
Det blev Bloody Mary, der løb med sejren og vandt Top 16 Women til stor jubel blandt de danske tilskuere, der markerede sig med helt nye danske supporter-T-shirts.
Maja ”Bloody Mary” Ladow formåede at holde hovedet koldt i det intense udskilningsløb. ”Der var rigtig meget publikum, og stort set alle danskerne var med oppe og heppe. Det går hurtigere og hurtigere, og du skal være klar fra det første skud af,” forklarer hun.
Næsten en holdsport
Et populært indslag blandt deltagerne var den gratis kaffebod, opsat af arrangørens søn, der til daglig driver en café i Prag. Boden var et velfortjent pusterum under de lange konkurrencedage.
Uden for konkurrencerne bød stævnet på masser af fællesskab og hygge i danskercampen. Der var fællesspisning, små ture ud i området og masser af gode grin. Det er en vigtig del af westernmiljøet, der strækker sig langt ud over selve skydningen.
”Man kan næsten kalde det en holdsport. Vi er jo et posse, hvor vi hjælper hinanden, alle sammen igennem. Jeg har selv stået i en situation, hvor min riffel var i stykker, og en af de andre lånte mig deres. Vi hjælper hinanden,” siger Maja ”Bloody Mary” Ladow.
Alt i alt blev EM 2025 en kæmpe dansk succes, og skytterne glæder sig allerede til næste års mesterskab i Slovakiet i 2026.
Skydesport Danmark og Meta Learn sikrer fokus på trivsel og mentale færdigheder.
Et netop afsluttet testforløb med Asbjørn Fredslund i spidsen for Meta Learn har vist gode resultater på trivsel og mentale færdigheder hos atleter i Skydesport Danmark, hvilket får os til at fortsætte det gode samarbejde.
Vi har i den seneste periode haft en gruppe atleter til at teste virksomhedens app, der indeholder test og træningsøvelser til de mentale aspekter inden for elitesport, herunder skydning. Appen er designet til at hjælpe med at forebygge og afhjælpe udfordringer som bl.a. stress, præstationsangst og tankemylder.
Efter et 2 måneders testforløb, har vores atleter oplevet markante forbedringer:
29% forbedring i den samlede trivsels-score
46% færre medlemmer, der oplever dårlig trivsel
2,4 gange flere medlemmer med høj trivsel
Disse resultater viser tydeligt, at det kan betale sig at arbejde målrettet med trivsel – både for atleternes velvære og for deres præstationer.
Meta Learn som støtteværktøj
For at nå hertil har vi taget Meta Learn i brug – et digitalt værktøj, der hjælper med at måle trivsel og tilbyder personligt tilpassede øvelser til at styrke den mentale sundhed. Øvelserne er tilgængelige anonymt i app’en og kan bruges, når og hvor det passer den enkelte. Det giver fleksibilitet i hverdagen og reel støtte til vores atleter.
Vejen frem
Vi fortsætter arbejdet med at styrke både den fysiske og mentale side af skydesporten. Meta Learn er blevet et vigtigt redskab i den indsats, og erfaringerne viser, at vi kan skabe et sundt fundament for præstation, udvikling og glæde ved sporten – uanset niveau.
Læs gerne mere på Meta Learn Business - Psychological Well-Being Survey
Hvis du er nysgerrig på Meta Learn så har vi i samarbejde med Meta Learn fået lov til at tilbyde medlemmer af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) medlemskab til en reduceret pris, kontakt Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s trivselsansvarlige, Jarl Venneberg Jakobsen, 24992053, jvj@skytteunion.dk for mere information.