Hvornår: 22. og 23. November 2025. Lørdag kl. 09.00-17.00 og søndag kl. 09.00-16.00
Adresse: Selinevej 9, 2300 København
Undervisere: Per Møller
Formålet er at uddanne instruktører i sikkerhed og skydeundervisning, som gør den enkelte i stand til at påtage sig ansvaret for forbedring af sikkerhed på bane og at forbedre skydefærdigheden hos skytten. Samt at dygtiggøre instruktøren i undervisningsprincipper og -metoder. Uddannelsen er tillige et lovkrav for at få lov til at overdrage haglvåben til andre – som bevis på bestået uddannelse modtages flugtinstruktørkort.
Indhold og form
Dansk Skytte Unions instruktøruddannelse er langt mere end et sikkerhedskursus.
Flugtinstruktørkurset veksler mellem teori og praksis og giver deltagerne mulighed for med det samme at få erfaring med at instruere og byde nye velkomne i flugtskydningens verden.
Uddannelsen omhandler bl.a.: Sikkerhedspensum, valg af våben, skydetekniske grundprincipper, skydeteknikker, undervisningsprincipper, den gode velkomst, almen viden for instruktøren, tørtræning samt øvelser med ammunition.
Forvent at skyde ca. 25 skud. Ønskes yderligere træning af skydeteknik er det for egen regning.
Tilmelding og pris
Tilmelding senest 26. Oktober 2025. via fanen ”Events” eller kalenderen på skytteunion.dk.
Kursusprisen for medlemmer er: 1950 kr. inkl. materialer, duer og forplejning
Hvis du ikke er medlem af en skytteforening, er prisen 2450 kr. inkl. materialer, duer og forplejning
Målgruppe og forventning til deltagere
Skytter med nogen erfaring, der ønsker at virke som instruktører i flugtskydning i klubben.
Din deltagelse skal godkendes af din klubformand, og I skal aftale, hvordan du i fremtiden kan gavne din klub som instruktør.
Forbered dig på at deltage aktivt og være parat til at tage del i de praktiske øvelser – så lærer du mest.
Aldersgrænse 18 år.
Materialer
Sikkerhedspensum (digitalt), undervisningskompendium (print) og instruktørkort.
Sikkerhedspensum udsendes inden og skal læses og forstås efter bedste evne før fremmøde.
Underviserne har mulighed for at dumpe deltagere f.eks. pga. væsentlige brud på sikkerheden.
Medbring selv
Hvad du normalt ville have med på skydebanen, inkl. våben, ammunition, skydebriller, høreværn og tøj efter forholdene.
En del af kurset er teoretisk og foregår i klubhuset, hvor kursusmateriale udleveres, men blok og skriveredskaber bør også medbringes.
Spørgsmål
Ved spørgsmål angående kommende kurser eller bestilling af kursus til afholdelse i klubben, kontakt venligst udviklingskonsulent Rikke Kjeldgaard Jensen på rkj@skytteunion.dk
Med venlig hilsen
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)