Målrettet forskning har dokumenteret at en række rammer i skydesporten, er særligt velegnet til børn med ADHD eller ADHD-lignende symptomer. Bl.a. minder rammerne i skydesporten om dem, de kender fra deres hverdag i skolen – det er bl.a. brugen af høreværn og de afskærmede båse, der skærmer for sanseindtryk. Samtidig er mange af de teknikker, der bruges i skydetræning vigtige redskaber for børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende symptomer.
Se video om ADHD og skydning her...
Vi har også Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har også selv erfaret den positive effekt skydesporten kan have på børn og unge med ADHD eller ADHD lignende symptomer - både i skydesporten og i deres hverdag, i skole og til uddannelse mv.
Derfor er vi glade, stolte og meget taknemmelige for, at TrygFonden har valgt at give os økonomisk støtte til et 3-årigt projekt, hvor vi skal udbrede skydeidrætten til børn og unge med ADHD – og arbejde for at flere børn og unge med psykiske udfordringer kommer til at deltage i den almindelige foreningsidræt i Danmark.
Du kan også se denne supergode video fra Norges skyttevesen som inspiration...
På længere sigt vil vores arbejde med projektet også være med til at tiltrække flere danskere til skydesporten. Mange mennesker har en travl og hektisk hverdag, og vil kunne drage nytte af det fokus og den ro, som er forbundet med skydning.
Projektet starter 1. oktober 2022. I de første 5-6 måneder vil vi forberede materiale, uddannelse og workshops med interesserede klubber, inden vi er klar til at byde børn og unge ADHD indenfor i vores sport.
I projektet arbejder vi sammen med ADHD-Foreningen og Parasport Danmark.
Projektmedarbejder Fritz Ganzhorn
e-mail: frg@skytteunion.dk
mobil: (+45) 2371 8910
I Danmark anslås det, at ca. 4,5% af børn og unge i alderen mellem 10 og 24 har ADHD - svarende til ca. 44.000 børn og unge.
Kun ca. 33% dyrker idræt i en forening, hvorimod tallet er 86% hos børn og unge i alderen 7-15 år.
Børn og unge med ADHD har, foruden svære forhold i fritiden, også svære vilkår inden for uddannelsessektoren. 44% af de 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse
Så vi kan i skydesporten gøre noget godt for disse børn og unge.