Emma Koch udtaget til EM

26-01-2023

Den 5.-13. marts afholdes årets EM i Riffel og Pistol 10 m i Tallin.
Efter World Cup i Jakarta er hele holdet til EM 10 m nu udtaget.

Holdet til EM i Tallin er:

Riffel 10 m dame

Rikke udtages på realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,1, 629,8 samt 630,5 point. På de sekundære konkurrencerne har hun blandt andet skudt dansk rekord på Swedish cup med 632,4 point samt 628,7, 629,4 og 629,3 point ved LF open og Swedish cup.
Anna Nielsen udtages også på en realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,8, 629,2 samt 628,5 (På VM i Cairo).
Begge atleter satser meget hårdt for at komme i finale og vinde medalje til EM. 
Emma Koch skød fine 626,8 point ved World cuppen i Jakarta og dermed bliver hun den 3. atlet i vores gode damehold i riffel 10 m.

Riffel 10 m herrer
Nicklas Kildehøj, BPI

Nicklas udtages på en realistisk top 8-top - 15 niveau. På de primære vurderingskonkurrencerne har han skudt 629,2, 628,4 og 628,3. På VM i Cairo skød han 626,8 og på de sekundære konkurrencerne har han skudt 630,3, 628,8 og 630,2. Han er en atlet som satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM. 
 

Riffel 10 m damejunior
Anne Nielsen, Thisted Skyttekreds.

Anne udtages på en realistisk top 8 - top 15 niveau. Anne har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (625.1, 627.1, 627.4), samt ved Swedish Cup (624.7, 624.3). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling i de seneste år. Anne er en dedikeret og seriøs atlet, som er udvalgt til at repræsentere dannebrog, samtidig med at hendes kommende EM skal være en videreudvikling på hendes indsamling af international erfaring.


Pistol 10 m herrer
Frederik Larsen, DSB/ASF.

Frederik udtages på realistisk top 15. Han har ikke skudt så mange konkurrencer på det seneste, men skød 582 point på den primære vurderingsskydning i Gundsølille (hvilket er et realistisk top 8 resultat). På VM skød han 573 point. Frederik satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM. 
 

Pistol 10 m damejunior
Michelle Wehage, Nykøbing Sjælland Skytteforening

Michelle udtages på en realistisk top 8-top 15 niveau. Michelle har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (565, 564, 565, 566). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling gennem de seneste år. Michelle er en dedikeret og seriøs atlet med flotte præstationer i bagagen. Derfor er hun udvalgt til at repræsentere dannebrog ved det kommende EM.

 


Vores sociale medier

Vores partnere