Politisk debat ved årsmødet

07-03-2023

Ved årsmødet i Danske Skytte Union (Skydesport Danmark) den 25. marts inviterer vi til politisk debat.

Blandt andet om hvordan bandepakker og andre stramninger på våbenlovgivningen på retsområdet rammer vores sport og det frivillige foreningsliv i skydesporten

I debatten deltager folketingsmedlem og formand for folketingets Retsudvalg Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance samt folketingsmedlem og medlem af Kulturudvalget, EU-ordfører for Venstre, tidligere borgmester Kim Valentin. 

Vi får forhåbentlig spændende debat om alt fra politiets sagsbehandlingstider over nye skydediscipliner og våbentyper - fx inden for dynamiske sportsskydning - til de miljømæssige stramninger på bly og støj, som er en udfordring for vores riffel- og flugtskydningsbaner. Samt om vilkårene for det frivillige idrætsliv anno 2023 i det hele taget. 

En politiske debat går ofte begge veje. Så, vi kan sikkert også få nogle gode råd fra politikerne til hvordan både vi som skydesportens hovedorganisation og den enkelt skytteforening kan bidrage til en bevarelse og udvikling af skydesporten. Til gavn for både os selv og det samfund vi er en del af.

Kom og vær med på årsmødet. Sidste tilmeldingsfrist er den 11 marts 2023 kl. 14.00.


Vores sociale medier

Vores partnere