VM-holdet er klar i Baku

14-08-2023

Held og lykke til de 9 danske VM-skytter!

Nu skydes International Shooting Sport Federation World Championship i gang i Baku. Verdensmesterskabet afvikles fra d. 14. – 1. september, og Danmark deltager med ni fantastiske skytter. I Aserbajdsjans hovedstad skal de kæmpe om finalepladser, medaljer og olympisk kvalifikation.

Vi er i Baku med et stærkt hold, som har vundet medaljer og nået afgørende finalepladser det seneste år. Vores skytter har opnået et højt niveau de seneste år, og nu er fokus på VM. Vi har en klar målsætning om at kæmpe med om finalepladser og metallet, og tror på vores chancer i en række discipliner, udtaler sportschef for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Linda Andersson. 

Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er begejstrede over skytternes forberedelse og chancer, og stemningen og spændingsniveauet er i top. Generalsekretær Lars Green Bach glæder sig over, at de ni skytter repræsenterer syv forskellige foreninger: 

Det er en styrke for skydesporten, at eliteskytter udklækkes fra så mange klubber. Vi deler den stolthed og glæde, som vi kan mærke fra de lokale foreninger rundt i hele Danmark.

Den første finale, som Danmark kan kvalificere sig til, afvikles d. 17. august 2023. Her kan Frederik Larsen skyde sig til en finaleplads i pistol 10m herrer.
 
Hold derudover øje med d. 19/8, hvor der afvikles hele tre finaler med mulig dansk deltagelse.  Herrernes skeet med Jesper Hansen og Emil Kjelgaard Petersen, kvindernes riffel 10m med Stephanie Laura Scurrah Grundsøe, guldvinder til Ungdoms OL i 2018, Rikke Mæng Ibsen som har været i flere finaler på World Cup og EM samt Anna Skade Nielsen, der blev nummer 5 på World Cup i Jakarta tidligere i år og endelig riffel 10m herrer, hvor Nicklas Højfeldt Kildehøj stiller op. 

Den 27. august afvikles både herrer og damer riffel 300m hvor hhv. Carsten Brandt og Charlotte Jakobsen stiller op.

Alle kan følge med på Issf-sports.org fra 14. august, resultater ses her og alle finaler kan ses live her.
 

 

Billedtekst: Forberedelserne er i fuld gang ved VM i Baku. Her træner riffelskytterne Nicklas Kildehøj, Anna Nielsen og Stephanie Grundsøe.

 

De danske deltagere til VM i Baku:

Skeet herrer:  

Jesper Hansen fra Svebølle. Klub: Københavns Flugtskytte Klub - Nummer 5 plus en national OL kvotaplads.
Emil Kjelgaard Petersen fra Vester Hjermitslev. Klub: Jetsmarks Sogns Jagtforening - Nummer 9 efter shoot off.

 

Pistol 10m herrer: 
Frederik Larsen fra Aarhus. Klub: Skytteklubben DSB/ASF - Nummer 38 med 575 point.

 

Riffel 10m herrer:  
Nicklas Højfeldt Kildehøj fra Fredericia. Klub: BPI - Nummer 22 med 628 point.

 

Riffel 300m herrer: 
Carsten Brandt fra Rønde. Klub: Skytteklubben DSB/ASF. 

 

Riffel 10m damer:  
Rikke Mæng Ibsen fra Sunds. Klub: Ørre og Træhøje Skytteforening - Nummer 69 med 624,5 point.
Stephanie Laura Scurrah Grundsøe fra Jyllinge. Klub: Ballerup Skytteforening - Nummer 76 med 623,9 point.  

Anna Skade Nielsen fra Søndersø. Klub: Særslev Skytteforening - Nummer 66 med 625 point. 

 

Riffel 300m damer liggende: 
Charlotte Jakobsen fra Østbirk. Klub: Skytteklubben DSB/ASF. 

 

Riffel 50m 3x20 skud damer: 

Rikke Mæng Ibsen - Nummer 19 med 584 point.
Stephanie Laura Scurrah Grundsøe - Nummer 21 med 584 point.

 

Riffel 50m damer liggende:  

Stephanie Laura Scurrah Grundsøe - Nummer 13 med 622,2 point. 

 

Riffel 10m mixed team:  

Nicklas Højfeldt Kildehøj og Rikke Mæng Ibsen - Nummer 52 med 623,5 point.

 

Finaler med mulig dansk deltagelse

Dato

Tidspunkt (dk)

Disciplin og mulig deltager

17/8

Kl. 10:45

Finalen i pistol 10m herrer med mulig deltagelse fra Frederik Larsen

18/8

Kl. 9:15-11:45

Finalen i riffel 10m mixed team med mulig deltagelse fra Rikke Mæng Ibsen og Nicklas Højfeldt Kildehøj
 

19/8

Kl. 10:45

Finalen i riffel 10m herrer med mulig deltagelse fra Nicklas Højfeldt Kildehøj

19/8

Kl. 12:30

Finalen i skeet herrer med mulig deltagelse fra Jesper Hansen og Emil Kjelgaard Petersen
 

19/8

Kl. 15:30

Finalen i riffel 10m damer med mulig deltagelse fra Stephanie Laura Scurrah Grundsøe, Rikke Mæng Ibsen og Anna Skade Nielsen.
 

21/8

KL. 15:45-16.30

Finalen i riffel 50m 3x20 skud damer med mulig deltagelse fra Stephanie Laura Scurrah Grundsøe og Rikke Mæng Ibsen.

23/8

Kl. 7:00-9:50 eller 8:30-9:20

Afvikling af riffel 50m damer liggende med Stephanie Laura Scurrah Grundsøe

27/8

Kl. 7:00-8:00

Afvikling af riffel 300m herrer liggende med deltagelse af Carsten Brandt

27/8

Kl. 9:00-10:00

Afvikling af riffel 300m damer liggende med deltagelse af Charlotte Jakobsen

 


Vores sociale medier

Vores partnere