Vi er helt afhængige af prøveskydninger …

10-11-2023

.
Forklarer formanden for Copenhagen Cowboys til nyheden om at den forslåede kaliberbegrænsning er ude af bandepakken. Interessen for western skydning kan man kun få bekræftet ved at prøve. Så, derfor er han også vældig tilfreds med resultatet af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)'s politiske benarbejde.  

Vi synes naturligvis western skydning er fedt, og heldigvis kommer mange forbi vores klubhus og skydebane for at lige at se og prøve hvad det er. Derfor er adgangen til prøveskydning med western-sportens våben livsvigtig for udviklingen af vores klub gennem flere medlemmer.

forklarer Rune Stampe Larsen, formand for Copenhagen Cowboys og medlem af aktivitetskomiteen for Westernskydning, og fortsætter: 

Det er vigtigt at der er en organisation, som Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), der har vores ryg. Vi er mange, der bruger en stor del af vores fritid og penge på skydesport, ligesom andre bruger tid og penge på lystfiskeri, golf, sejlsport osv. Derfor er det helt afgørende at vi har nogle rimelige vilkår. Det har vi kun, når vores politikere har et afbalanceret og nuanceret syn på skydevåben, når det gælder sport og sunde foreninger. Det kræver også at vi en gang imellem sætter foden ned, som vi har gjort her.

Copenhagen Cowboys havde også gerne set, at skydesporten generelt kunne få lov til beholde de fem prøveskydninger. Det ville have givet bedre tid til både at rekruttere og se nye medlemmer godt an.

Nu er jeg spændt på mere information om de nye politiske tiltag, så jeg og min bestyrelse sammen med alle andre skytteforeninger i Danmark, kan leve op til de nye regler. Det skal være i orden. Men, vi skal også kunne og planlægge en fornuftig fremtid og udvikling af for vores passion for western skydning. 

afslutter Rune Stampe Larsen.
 


Vores sociale medier

Vores partnere