Unge Emil Petersen skød sig til en tredjeplads i kvalifikationen, og i finalen ramte han plet. En stor bedrift sat ind i en situation med højt pres og udfordrende vindforhold.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har sendt tre dansker skytter til Doha, hvor World Cup-finalen i år finder sted. En turnering hvor verdenseliten af skytter samles og dyster om medaljerne. Torsdag blev konkurrencen i Skeet afviklet. Desværre gik Jesper Hansen ikke videre til finalen, men det gjorde unge Emil Petersen.
World Cup Final-debutanten, 25-årige Emil Petersen, leverede stensikkert og skød sig sikkert ind i finalen på trods af særdeles udfordrende vindforhold i Doha. Det danske stjerneskud fuldendte dagen med at vinde.
Det flotte resultat for roser med på vejen fra Emils træner:
Det er en enorm flot præstation fra Emil. Han har været topfokuseret og skudt sig direkte ind i finalen her ved hans debut i World Cup Final – og vundet den. Det er en stor præstation og jeg er meget stolt på hans vegne.
fortæller Ennio Falco, landstræner i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) for Emil Petersen og med i Doha.
Emil Petersen er stolt og glad:
Helt utroligt glad og stolt af at gå herfra med en medalje i det hele taget, og at den var i guld. Ja det er bare helt utroligt.
Det var på ingen måde det jeg havde forventet, da jeg blankt må indrømme, at det ikke er skydning der har fyldt mest i min dagligdag den seneste tid. Det er et stort gennembrud for mig i min seniorkarrie.
Jeg vil gerne takke alle dem som står bag mig.
Især min familie, mine sponsorer og min træner ennio Falco. Uden et godt team i ryggen, er man ingenting.
Jeg kunne ikke ønske mig en bedre måde at lukke sæsonen på end denne.
Nu ser jeg frem til at komme hjem, og forhåbentligt kommer der meget snart en baby at se til.
Formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) John Hansen var til stede i Doha og han nyder de flotte resultater og præstationer, som skytterne yder:
Mens vores politikere har travlt med at begrænse danske skytteforeningers muligheder for at rekruttere nye talenter, er det en kæmpe fornøjelse, at vores dygtige eliteatleter bare viser deres kunnen frem. Forleden blev Jesper Hansen den først udpegede danske OL-atlet, og i dag præsterer Emil Petersen at vinde guld første gang han står i en World Cup-Final. Ny hepper vi på Stephanie Grundsøe, der stiller op i morgen i Riffel 50m 3x20 damer.
På lørdag den 25. november afvikles en særlig konkurrence for de fire bedste mænd og kvinder i skeet. Følg med her...
Foto: ISSF.
Det unge stjerneskud, Stephanie Grundsøe, skyder sin turnering i gang i morgen (fredag den 24. november) i kategorien Riffel 50m 3x20 damer. Der er store forhåbninger for den unge skytte, der har været i god form i ved årets turneringer og håber på en OL-debut til sommer.
Du kan se, hvordan Stephanie Grundsøe klarede sig ved World Cup Final i Doha lige her...