Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har udtaget fire riffelskytter og en pistolskytte til EM 2024 i Györ, Ungarn.
Riffel 10 m dame individuelt og hold
Anna Nielsen, Særslev
Rikke Ibsen, Trehøje
Katrine Christensen, Ballerup
Anna skød dansk rekord med 634,2 point ved Gundsølille Open, som også var vurderingskonkurrence. I alt har hun 5 resultater i udtagelseperioden over 630 point. Rikke har skudt 630,4 og 629,4 på Gundsølille Open og ved vurderingskonkurrencen i Ølstykke. Hun har også skudt 628,8 point på World Cup i Rio samt 628,2 ved Gundsølille Open.
Anna og Rikke udtages som top 8 kandidater.
Kathrine har skudt 629,6 point ved vurderingskonkurrencen i Ølstykke samt 628,0 point ved Gundsølille Open, som også var vurderingskonkurrence. Katrine udtages som top 15 kandidat.
Riffel 10 m herrer
Nicklas Kildehøj, BPI
Nicklas var i sin første internationale finale ved World cup i Rio med 629,7. Han har også skudt 629,4 point på Gundsølille Open, 628,0 point ved VM i Baku samt 627,5 point ved Gundsølille Open som også var vurderingskonkurrence.
Nicklas udtages som top 8 kandidat.
Pistol 10 m herrer
Frederik Larsen, DSB/ASF
Frederik vandt sølv på Hungarian Open med 581 point i november. Udøver dette fine resultat har han også skudt 575 point ved VM i Baku og 575 point på den anden dag i Budapest (Hungarian Open). Han har efter Hungarian Open arbejdet hårdt med en teknisk ændring, som vi regner med skal give point frem til EM.
Frederik udtages som top 8 kandidat.
Riffel 10 m mixed team
Nicklas Kildehøj, BPI
Rikke Ibsen, Trehøje
Du kan se de resultater som ligger til grundlag for udtagelserne her...