Referat fra dialogmøde i Idrættens Hus d. 6 oktober

09-10-2024

Referat fra dialogmødet i Idrættens Hus d. 6 oktober 2024

På dialogmødet i Idrættens Hus i Brøndby søndag den 6. oktober drøftede vi vores fælles økonomi, fremtidsplaner og det fremtidige kontingentniveau. Ti skytteforeninger havde taget imod invitationen og deltog fysisk, mens yderligere ti deltog online via Teams.

Vi havde en åben og grundig debat, der strakte sig fra de overordnede rammer for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)’s virksomhed og skydesportens fremtid til mere praktiske og økonomiske spørgsmål om, hvor meget hver enkelt skytteforening skal betale i medlemskontingent til deres hovedorganisation.

Baggrunden for mødet var beslutningen på årsmødet i april 2024 om en ny kontingentmodel, hvor bestyrelsen i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) blev bedt om at fremlægge et forslag til kontingentniveau på årsmødet i 2025. Årsmødet vedtog som bekendt at fjerne det nuværende grundbeløb (”foreningskontingent”) for i stedet alene at opkræve et kontingent baseret på antallet af medlemmer i den enkelte forening (”medlemskontingent”).

Læs hele referatet her...

Hent præsentationen fra mødet her...


Vores sociale medier

Vores partnere