Jens Møllenberg træder ud af bestyrelsen i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Bestyrelsen i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) må informere om, at Jens Møllenberg har valgt at træde ud af bestyrelsen af personlige årsager.
Jens har gennem sin tid i bestyrelsen været en drivkraft i udviklingen af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) til en tidssvarende organisation for skydesporten i Danmark, og hans dedikation og indsats har haft stor betydning for vores sport.
Vi vil gerne takke Jens for hans engagement og værdifulde bidrag, og vi ser frem til fortsat at møde ham i mange andre sammenhænge fremover.
På bestyrelsens vegne
John Hansen, formand