I den kommende tid vil vi præsentere jer for medarbejderne i sekretariatet hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
I den blå bog kan I læse om, hvad den enkelte medarbejder har af arbejdsopgaver og hvad de især godt kan lide ved at arbejde for skydesporten.
I denne uge skal I tage godt imod vores projektmedarbejder Sarah!
Sarah, projektmedarbejder
Kort beskrivelse af Sarahs arbejdsopgaver:
Sarah arbejder primært med ShootAthlon, strategisporet 'en grønnere skydesport' og vores sociale kanaler. Sarah har været ansat hos Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) siden foråret 2023. Sarah går dog på barsel snart og kommer tilbage til kontoret i starten af 2026.
Hvad bruger du din fritid på?
Jeg bruger størstedelen af min fritid sammen med min familie og venner.
Hvad synes du det bedste er, ved at arbejde for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)?
Jeg får lov til at være en del af udviklingen i dansk skydesport. Det er altid spændende at se, hvad der rør sig ude i foreningerne. Derudover har jeg nogle gode kollegaer, som gør det hyggeligt at være på arbejde.
Har du en fun fact eller en anekdote omkring skydesport?
Jeg havde aldrig prøvet at skyde med et våben før jeg startede i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), indtil videre har jeg prøvet at skyde med riffel kaliber 22, pistol, fripistol, pumpgun og winchester riffel. Jeg skyder godt, men rammer skidt - øver stadig :)