Hvad er det egentlig sportschefen i Dansk Skytte Union har af opgaver under internationale konkurrencer?
Sportschef Linda Andersson giver her et smugkig i sit arbejde fra en uge med World Cup i Baku:
Disclaimer: Meget af tiden til denne World Cup blev for sportschefen brugt sammen med skeet holdet. Om dette udtaler sportschefen:
”Grunden til, at jeg ankom senere til denne konkurrence, var, at vi indenfor riffel har mange gode trænere, som kan assistere Elham. Denne gang var det Kim Ibsen, der hjalp Elham på eminent vis. På skeet-siden er vi lige nu i gang med at oplære Jan Hemmingsen, så han i fremtiden kan hjælpe Tore og vores eliteatleter til nogle konkurrencer, så jeg for frigivet nogle timer og kan fokusere endnu mere på udviklingen af vores elitearbejde.
Af Linda Andersson, Sportschef.
Min primære opgave er at skabe tryghed for vores atleter og trænere. Ved en konkurrence skal tingene bare flyde, så trænere og frem for alt atleter kan fokusere 100% på konkurrencen.
I denne uge (uge 22) har jeg været til World Cup i Baku. Denne World Cup var lidt anderledes, da jeg fløj ind sammen med skeet-holdet et par dage inde i konkurrencen, og dermed levede en form for "luksusliv" uden lange ventetider på udstyrstjek (kan tage evigheder) og tilmelding/betaling (kan ligeledes tage evigheder) samt et teknisk møde, hvor man gennemgår konkurrencen og diskuterer ting, der skal udvikles, for at konkurrencen kan afvikles på bedste vis.
Men hvad laver jeg i de dage ved et World Cup, når konkurrencen er betalt, udstyrskontrollen er gået igennem og det tekniske møde er afsluttet? Dette har jeg prøvet at beskrive i det følgende med udgangspunkt i World Cuppen i Baku:
29 Maj – afrejse med skeet holdet
Afgang sammen med skeet holdet. Da hver atlet kun må medbringe 5 kg ammunition på flyveturen, hvilket er meget langt fra nok til en skeet-atlet, medbringer Tore (landstræner for skeet) og jeg også ammunition. Dette skal tjekkes ind sammen med våbnet og processen kan tage lidt tid med papirer der skal udfyldes, der skal betales for våbnet og hvis man skal uden for EU og skytten ikke har udfyldt papiret for eksport af våben fra et EU-land på internettet, så skal man også forbi politiet, inden man når sikkerhedskontrollen, hvor våben og ammunition bliver tjekket. Det hele gik godt denne gang og videre til gaten.
Denne gang fløj vi via Istanbul og ankom efter midnat til Baku. Her kom vi faktisk ret hurtigt igennem paskontrollen og fik vores bagage, men så begyndte tålmodighedsprøven. Den første tålmodighedsprøve ved en konkurrence er næsten altid import af våben til de respektive lande. Fordi hvert land har sin egen måde at gøre tingene på, og som svensker klør mine hænder mange gange for at komme i gang og vise dem et system, der ville få alting til at gå meget hurtigere. Efter 20 år, har jeg dog lært, at det bedste at gør er at spørge hvad de vil have af os (pas, papirer og lignende) og så skal du bare sætte dig ned og vente. Sådan var det også denne gang. Ind og vise gevær og pas og så var det vent, vent, vent og lidt mere venten og klokken 04.00 fik vi endelig en transport til hotellet hvor vi landede på puden kl. 05.00.
30 maj – indtjekning for skeetholdet på banen samt 1 og 2 runde for riffelpigerne
Efter en sen morgenmad var det tid til en tur på banen for at booke træningsrunder til atleterne, finde et sted hvor vi ville have vores område til skeetatleterne (vores hold vil gerne vælge et sted lidt væk fra de andre, hvor vi kan hvile mellem runderne) og møde menneskerne på banen (noget som vi prioriterer den første dag). Dette er for at få ro indtil træningen starter. Dette bliver mere og mere vigtigt, jo bedre og mere kendte atleterne bliver. Eftersom der er flere og flere der gerne vil tale med atleterne, derfor er det vigtigt også at have tid til ro og fokusering inden træningen. Vi ser det også som vigtigt at hilse på alle i arrangørstaben og bruge tid på at kigge rundt på skeetbanen. Hvor er de nærmeste toiletter til skeetbanen, hvor er dommerne, hvor er juryen, hvor er organisationsudvalget og udstyrskontrollen? Alt dette for at gøre det lettere under konkurrencen. Samme dag skød riffelpigerne også deres holdkonkurrence og efter en meget god første runde gik de videre til runde 2. Mellem runde 1 og 2 fik en af atleterne det ildebefinde. Atleten fik et blodsukkerfald og blev meget varm, så ud på toilettet hente papir med iskoldt vand samtidig med at en anden træner løb for at købe noget at drikke med sukker. Samtidig forsøgte de andre at finde noget atleten kunne drikke og spise. Her vil jeg give stor ros til alle atleterne, fordi I håndterede det så stærkt! I sidste ende endte atleten på benene og imponerede med en meget fin anden runde og holdet gik videre til guldkampen. Atleten husker ikke noget om denne runde 2, men dette viser også hvor meget atleterne kræver af sig selv for at nå verdenseliten. Flere spurgte mig under skydningen om det var den rigtig beslutning at lade hende skyde. Men til det er svaret ret simpelt: hun VIL det, og vi stoler på hende både som atlet, men også som menneske ift. at passe på sig selv og derfor tror jeg på det. Efter riffelpigernes skydning var det tilbage til hotellet hvor der skulle arbejdes med visionerne for den nye sportslige strategi.
31 maj – Guldmatch for riffelpigerne og første træningsdag for skeetholdet
Første stop, ud og heppe på riffelpigerne i guldmatchen, så direkte ud på 50m-banen for at booke baner til Stephanie og Esbens træning (det lykkedes os endelig at få en bane at dele, da der var mange om buddet den dag) og så afsted til skeet-træning. Under trænings- og konkurrencedage med skeet er en af mine vigtigste opgaver at holde styr på banerne. Det betyder at jeg altid er foran drengene og Tore. Jeg holder styr på hvilke hold der skyder på den respektive bane før dem og informerer dem om hvordan tingene er tidsmæssigt. Er de foran eller bagud i tid. Når holdet foran en af vores atleter starter, informerer jeg atleten (da de er i fuld gang med deres forberedelser) og når holdet er på standplads 4-5 (afhænger af afstanden hen til banen) informerer jeg atleten igen. På den måde holder vi styr på hvornår atleten skal afslutte forberedelserne på vores område og gå til banen for ikke at skulle stå for længe og vente på skydebanen i fx høj varme. Samme dag var der også mange samtaler med ISSF, dommere og jurymedlemmer om regler, finaler, valg af formand med mere.
Om aftenen var der en løbetur efterfulgt af en BOLT taxa til Vapiano til middag. Denne tur var lidt ekstra spændende for mig og Emil, da vores BOLT taxa brød sammen på vej til restauranten. Dagen sluttede med forberedelse til mødet med Elham vedrørende udviklingen af eliteindsatsen i riffelgruppen, som vi planlagde den følgende dag.
1 juni – Træning og konkurrence for Esben samt træning for skeetholdet
Min første opgave denne dag var at ordne morgenmaden til Elham, Kim og de atleter, der var på skydebanen (da morgenmaden på skydebanen bestod af diverse sandwich og pizza, fik vi hjælp til at medbringe morgenmad fra hotellet) samt at have et møde med Elham vedr. videreudvikling af vores samarbejde og arbejdet med udvikling af atleterne i riffelgruppen. Efter mødet var der en dommer, som ville udveksle nogle ideer med mig om, hvordan vi kan udvikle bedre dommere i fremtiden. For vi har brug for rigtige dommere med status i disciplinen, dommere der tør tage en beslutning. De skal handle, ikke bare se på lerduerne.
Efter at have tilbragt formiddagen med at planlægge en ammunitionstest i Tyskland (som vil blive gennemført ugen efter samt en træningslejr), var det ud at hjælpe træner og atleterne under skeettræningen. Efterfølgende var det videre ud at se Esben i hans åbningsrunde. Derefter blev det til lidt arbejde tilbage på hotellet inden aftensmad med hele holdet. Sidste punkter på dagsorden var køb af vandflasker sammen med Emil og Jesper (der skulle købes mange pga. varmen).
En dag som denne er særligt lang for vores 50 m riffelskytter da de både har præ-stævnetræning, eliminering og kvalifikation samme dag, så stor ros skal der lyde for det flotte arbejde under hårde betingelser. 2 juni – riffel 50 m 3x20 samt skeet træning
Ved præ-event træningen har atleterne 3 runder hver i løbet af dagen. Så meget af min tid gik med at tjekke baner og snakke med ISSF-folk og trænere om udviklingen af skydesporten. I løbet af vores første serie i skeet ser vi, at der sidder en antidoping-kontrolbetjent. Det er meget mærkeligt, men Jesper har fået en tilfældig test nu ved hver eneste World Cup i år. Da de for 3. gang i år kom i Lonato, troede han at jeg jokede med ham😊. Og nu kom de for 4.e gang i Baku og i dopingkontrollen skulle han altså og vi kan kun konstatere: Jesper er den mest testede skytte i år 😊. Så der gik lidt tid med dopingkontrol mellem runde 1 og 2.
Denne dag skød Stephanie og Rikke også riffel 50 m 3x20 skud, hvilket gik strålende. Stephanie tangerede Stine Nielsens danske rekord med 588 point i elimineringen og Rikke Ibsen skød fine 586 i indledende og gik dermed til finalen i den meget tætte konkurrence. Efter dagens skydning var ovre skulle vi med bus hjem til hotellet kl 19.15 hvor vi landede kl 20.00 til middag efterfulgt af indkøb af vand og snacks med Emil og Jesper. Aftenen sluttede ved midnat efter et par timers besvarelse af e-mails. 3 juni – Finale dag for riffel 50 m 3x20 samt første tre serier i skeet.
Finaledag for Rikke i riffel 50 m 3x20 skud (en fantastisk finale der Rikke vinder hendes første World cup Guld) og konkurrencestart med 3 serier i skeet. Min opgave denne gang var, ligesom før, at holde styr på de baner, som Jesper og Emil skal skyde på samt at coache Emil (da Jesper og Emil skød samtidig under denne konkurrence) og at sidde som sidedommere i runder, hvor det var Emil eller Jespers tur til det. Det er noget, som Tore og jeg gør for atleterne, så de ikke skal sidde ude i varmen og i stedet komme ind og få noget at spise og restituere så godt som muligt til næste runde.
I løbet af dagen havde jeg også nogle samtaler med dommer og jury, hvor der igen, igen ikke var styr på nogle ting, såsom at dommeren ikke tjekker atleternes startposition. Jeg er meget opsat på, at vores konkurrencer skal være fair. Hvis der er en regel, skal den følges. Ellers skal vi ikke have den regel. Jeg ønsker, at den atlet, der vinder, er den atlet, der har forberedt sig på den bedste måde til konkurrencen - ikke den, der med succes har snydt sig til flest antal lerduer. Jeg mener stadig, at det er problematisk, at vi kan stå i en situation, hvor en dommer dømmer skytter fra sit eget land. Det er ikke fair for atleter eller for dommere. Der var også nogle problemer på bane C (den sidste bane), hvor der var en kameramand, der filmede. Desværre var de i atleternes synsfelt, da de kaldte på en lerdue, og hvis han bevægede sig, forstyrrede de skytterne. Det her handler bare om, at kameramændene bliver informeret om, at de ikke må bevæge sig, når atleterne står på standpladsen, men i stedet for bevæger sig, når atleterne bevæger sig. Dagen slutter som de fleste andre med at løbe, spise aftensmad og købe vand og snakke og svare på mails.
4 juni – sidste dag med skeet samt riffel mixed 50 m
Dagen startede med morgenmad kl 06.00 da Rikke og Esben skulle skyde mixed team 50 m med start kl 08.15 så ud til banen med bus kl 06.30 efterfulgt af forberedelser på banen og start kl 08.15. Mixed team er meget udfordrende, da der ikke er meget at spille med tidsmæssigt, hvis der for eksempel er hård vind.. Rikke og Esben fik begge benyttet lejligheden til at lære formatet så de har den nødvendige viden for at gå til finalen, og det tager vi næste gang. Esben fik en opfølgende udstyrstest, så jeg var med ham i udstyrskontrollen med alle ting, men denne gang var det kun riffel og jakke de ønskede at teste. Det hele gik fint, og det var hurtigt videre på skydebanen for at tjekke, hvordan de havde det i forhold til, at skeetskytterne skulle startede kl. 11.20. Her var de lidt foran, og så var det ellers bare i gang med forberedelserne for drengene. Efterfølgende coachede jeg på Emil under hans skydning, en hurtig evaluering efter serien for hurtigt at flytte til Jespers bane for at være sidedommer for ham. Herefter var det hurtigt tilbage til hotellet lidt hurtig frokost inden det igen var tid til at tjekke bannerne til den meget vigtige sidste runde. God restitution mellem runderne er meget vigtigt for at kunne præstere på højeste niveau og derfor er det mig og Tore som tjekker bannerne for atleterne, så de kan restituere og forberede sig på bedste vis.
Så var det igen tid til at tale med organisationskomiteen om rapporteringstidspunktet for ammunition (hvornår juryen skal teste vores ammunition) og rapporteringstidspunktet for skytterne efterfulgt af planlægningen af ammunitionsbrug i finalen. Her kan der nogle gange være nogle test af ammunition, hvis vores lager af ammunition er ved at løbe tør (pga. begrænsninger i mængden af ammunition, som vi kan medbringe på fly). Denne gang havde vi nok ammunition tilbage, og Jesper var sød at låne nogle af hans ”Norma lead max 8” ud til Emil for de omvendte lerduer på stand 3 og 5 i semifinalerne. Skytterne startede forberedelserne, mens jeg bar 8 kg ammunition til finalbanen og placerede dem forsigtigt i ammunitionskasserne og så på, hvordan juryen tog ammunitionen til prøven og lukkede kasserne med en forsegling. Her var det, at bokserne faktisk ikke var helt lukkede, og folk kunne komme ind med hænderne i bokserne, og så fik de en lille påmindelse fra mig om, at de skulle være helt lukkede, og det fik de ordnet, og jeg gik tilbage til vores lejr, hvor drenge var i fuld gang med deres forberedelser. 20 minutter før semifinale 1 startede gik vi på banen for sidste information inden semifinale 1 der startede kl. 17.30 hvor Emil deltog, efterfulgt af Jespers semifinale. Under Jespers semifinale er der så mange vanddunke på banen at Jesper mister sin og han får hurtigt det reservevand som jeg har tilbage i posen (jeg har altid ekstra vand til skytterne hvis nogen taber eller har brug for ekstra). Da Jesper så kvalificerer sig til finalen, må jeg løbe tilbage til hovedbygningen for at finde noget nyt vand, men det viste sig at være en svær opgave da alt var lukket. I sidste ende fandt jeg en mand, der kunne hjælpe og så var et ellers tilbage til banen, hvor Jesper skulle starte finalen.
Efter finalen var det direkte tilbage til hovedbygningen til prisoverrækkelse og pakning af lejr og derefter finde transport tilbage til hotellet. Tilbage til hotellet for at pakke, bade og aftensmad efterfulgt af et godt glas vin for at fejre Rikkes medaljer, Jespers medalje og Emils finaleplads, inden en times søvn efterfulgt af bustur til flyet kl. 03.10. Så da vi endelig kom igennem alle kontrollerne og sikkerhedstjek og befandt os på flyet sov alle tungt.
Hjem til Danmark kom vi med 1 guld, 1 sølv, 1 bronze, en 4. plads og en 6 plads samt flere andre fine resultater. Dette var lidt om hvad jeg laver når jeg rejser med træner og atleterne.
