Skydesport Danmark og Meta Learn sikre fokus på trivsel og mentale færdigheder.
Et netop afsluttet testforløb med Asbjørn Fredslund i spidsen for Meta Learn har vist gode resultater på trivsel og mentale færdigheder hos atleter i Skydesport Danmark, hvilket får os til at fortsætte det gode samarbejde med Meta Learn.
Vi har i den seneste periode, haft en gruppe atleter til at teste virksomheden Meta Learns App. App'en indeholder test og træningsøvelser indenfor de mentale aspekter indenfor elitesport, herunder skydning. Appen er designet til at hjælpe med at forebygge og afhjælpe udfordringer som bl.a. stress, præstationsangst og tankemylder.
Efter et 2 måneders testforløb, har vores atleter oplevet markante forbedringer:
29% forbedring i den samlede trivsels-score
46% færre medlemmer, der oplever dårlig trivsel
2,4 gange flere medlemmer med høj trivsel
Disse resultater viser tydeligt, at det kan betale sig at arbejde målrettet med trivsel – både for atleternes velvære og for deres præstationer.
Meta Learn som støtteværktøj
For at nå hertil har vi taget Meta Learn i brug – et digitalt værktøj, der hjælper med at måle trivsel og tilbyder personligt tilpassede øvelser til at styrke den mentale sundhed. Øvelserne er tilgængelige anonymt i app’en og kan bruges, når og hvor det passer den enkelte. Det giver fleksibilitet i hverdagen og reel støtte til vores atleter.
Vejen frem
Vi fortsætter arbejdet med at styrke både den fysiske og mentale side af skydesporten. Meta Learn er blevet et vigtigt redskab i den indsats, og erfaringerne viser, at vi kan skabe et sundt fundament for præstation, udvikling og glæde ved sporten – uanset niveau.
Læs gerne mere på Meta Learn Business - Psychological Well-Being Survey
Hvis du er nysgerrig på Meta Learn så har vi i samarbejde med Meta Learn fået lov til at tilbyde medlemmer af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) medlemskab til en reduceret pris, kontakt Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s trivselsansvarlige, Jarl Venneberg Jakobsen, 24992053, jvj@skytteunion.dk for mere information.