Pressemeddelelse: Rikke melder afbud til 10m EM i Armenien

23-02-2026

PRESSEMEDDELELSE
Dansk Skytte Union

Rikke melder afbud til 10m EM i Armenien

Dansk Skytte Union må desværre meddele, at Rikke Mæng ikke stiller til start ved det kommende EM i 10m skydning i Armenien i næste uge.

Afbuddet skyldes personlige omstændigheder, som betyder, at Rikke ikke har mulighed for at deltage i mesterskabet.

”Det er naturligvis en stor skuffelse ikke at skulle repræsentere Danmark ved dette EM, da jeg har set frem til mesterskabet og følt mig godt forberedt. Desværre har jeg været nødt til at træffe denne beslutning,” udtaler Rikke Mæng.

Landstræner Leif Steiner Rolland udtaler:

”Vi er naturligvis ærgerlige over, at Rikke ikke kan deltage, men vi bakker fuldt op om beslutningen og ser frem til at have hende tilbage på banen senere på sæsonen.”

For yderligere information kontakt:
Dansk Skytte Union
Ulrik Gerstorf Sørensen


Vores sociale medier

Vores partnere

10