Flot EM bronzemedalje til Steffen Olsen og Stephanie Grundsøe

19-09-2022

Steffen Olsen og Stephanie Grundsøe vinder med 17-9 bronzematchen mod Ukraina i riffel 50 m mixed team på EM i Wroclaw.

Både guld og sølv gik til Norge. 

"De indledende kampe gik som håbet og forventet i den forstand at der var styr på knælende og liggende. Især i første runde, fordi vinden tog til inden anden. Jeg havde i alle mine skydninger hernede, en af de baner op ad en væg hvor det var svært at se vind hvilket var tydeligt at se på resultatet i anden rundes liggende. Stående var ok stabile og resultatet er ok, vinden taget i betragtning. Bronzekampen gik forrygende, selv om vi tabte de første 2 runder var der aldrig tvivl for mig. Det er en luksussituation både at havde tillid til egne evner i knælende og til Stephanies evner i stående, i en grad hvor det er muligt at bevare ro og overblik" siger Steffen efter bronzematchen. 

"Det var virkelig fedt at skyde mix med Steffen, specielt også for at prøve kræfter med en anden struktur end den traditionelle 3x20. Jeg havde en super god følelse i dag, og det er bare fedt at se, at mine mange timer på skydebanen bærer frugt” fortsatte Stephanie. 

Det er muligt at se bronzematchen her...

Stort tillykke til Steffen og Stephanie!

 


Vores sociale medier

Vores partnere