Indtægter til klubkassen?

30-09-2022

Klubber, der gerne vil tjene lidt til klubkassen, kan nu sælge skrabejulekalendere til Børnehjælpsdagen.

Mange foreninger benytter sig hvert år til jul af muligheden for at tjene lidt ekstra til klubkassen ved at klubbens medlemmer sælger skrabe julekalendere og så går noget af overskuddet direkte til foreningen. Der er typisk flere forskellige organisationer, der udbyder kalendere, men som en af de første i år er Børnehjælpsdagen nu på banen med en julekalender, som kan sælges i perioden fra den 7. oktober til den 31. december, og som giver klubben 14 kr. i provision pr. solgte kalender.

Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Så ud over at salget indbringer penge til klubkasserne rundt om i foreningsdanmark, går der også et beløb til udsatte børn og unge. Det er altså rent win-win. 

Læs mere om julekalendersalget på Børnehjælpsdagens hjemmeside, så kan I være med fra start. 

Gå til Børnehjælpsdagens hjemmeside her


Vores sociale medier

Vores partnere